Fortsat ulige kønsfordeling i dansk film

I det aktuelle nummer af Ekko skriver to kvindelige journalister om forholdet mellem mænd og kvinder i den danske filmbranche.

Her kritiserer filmfolk, at kønsdebatten ikke for alvor har resulteret i flere film af kvindelige instruktører, mens tre kvindelige instruktører deler deres oplevelser fra en mandsdomineret filmbranche.

Nu har Det Danske Filminstitut udgivet rapporten ”Undersøgelse af kønsfordelingen i dansk film 2020”.

Her lyder konklusionen – baseret på tal fundet i samarbejde med filmbranchens organisationer – at andelen af kvinder beskæftiget inden for dansk film samlet set er godt 40 procent, men 30 procent inden for filmproduktion.

Det udmønter sig eksempelvis i, at hver tredje instruktør og manuskriptforfatter er kvinde, hvilket stort set er samme niveau som i 2016. Imens er der nogenlunde ligelig kønsfordeling i faggrupper som producer, klipper og scenograf, mandlig overvægt blandt fotografer, tonemestre og lysfolk og kvindelig overvægt hos kostume- og sminkefolk samt castere.

Foran kameraet har der været en stigning i perioden 2016-19, hvor cirka 40 procent af alle hovedroller og biroller i danske spillefilm er en kvinde.

Formand for Danske Filminstruktører, Christina Rosendahl, kalder det ellers ”deprimerende læsning”, når man ser på kønsforholdene på spillefilmområdet.

”Andelen af kvindelige spillefilminstruktører og manuskriptforfattere går den helt gale vej, og der er næsten ingen kvindelige fotografer og tonemestre. Der uddannes lige så mange kvinder som mænd på filmuddannelserne, men kun én ud af fire ansøgninger kommer fra en kvindelig instruktør. Barrieren for kvinderne ligger altså især i selve filmbranchen, så det er blandt andet her, der skal sættes ind,” udtaler hun i en pressemeddelelse fra Filminstituttet.

Svage led i fødekæden
Debatten om ligestilling i dansk film blev for nylig rejst igen, da Det Danske Filminstituts konsulent Silje Riise Næss fortalte, at hun fører nøje regnskab med, hvordan støttetildelingerne fordeler sig mellem kvinder og mænd.

Det fik professor Hans Bonde til at klage til Filminstituttets bestyrelse. Han ser det som udtryk for, at der i strid med Ligestillingsloven er indført kvoter.

Kvoter eller ej er der stadig et godt stykke op til total lige kønsfordeling i dansk film, når det handler om, hvilke projekter der får støtte. Det gælder særligt på spillefilmområdet, hvor andelen af kvinder, der søger om og modtager produktionsstøtte, ganske vist er steget siden 2010-14.

Alligevel er kun hver fjerde ansøgning fra kvindelige instruktører og manuskriptforfattere, mens andelen af bevilliget støtte er omtrent den samme. Blandt producere er der til gengæld noget nær lighed blandt kvinder og mænd ved både ansøgning og modtagelse af produktionsstøtte.

På dokumentarområdet står kvinderne særdeles stærkt. Her er det tæt på 50/50 blandt mænd og kvinder i forhold til instruktører, der søger om og får produktionsstøtte. Imens tegner kvindelige producere sig for langt størstedelen af støttekronerne. Hele 80 procent af producerne, der modtager produktionsstøtte til et projekt, er kvinder.

Direktør på Det Danske Filminstitut, Claus Ladegaard, hilser de nye tal velkommen som et godt udgangspunkt for at sætte gang i nye initiativer for øget lighed mellem kønnene.

”Undersøgelsen her giver både grund til optimisme og gør os klogere på, hvor skoen trykker i forhold til køn. Der er simpelthen nogle svage led i fødekæden, som vi må handle på,” siger Claus Ladegaard og fortsætter:

”Der er især for få kvinder i produktionsleddet. De seneste års tætte samarbejde med branchen om at dele viden og iværksætte konkrete initiativer har skabt positiv udvikling, og vi skal intensivere indsatsen nu på baggrund af den nye viden.”