Nyhed
07. dec. 2016
Fotograf støtter Bernardo Bertolucci
Unge Maria Schneider og den meget ældre Marlon Brando deler mange intime scener i Sidste tango i Paris, men ifølge filmens fotograf Vittorio Storaro blev der på intet tidspunkt begået rigtige overgreb. Foto | Vittorio Storaro

Fotograf støtter Bernardo Bertolucci

Vittorio Storaro, der filmede Sidste tango i Paris, fortæller, at der ikke var nogen, der blev voldtaget i filmen.

Af Nicki Bruun

I går følte Bernardo Bertolucci sig nødsaget til at gå ud og kommentere på sagen om den såkaldte smørscene i Sidste tango i Paris.

Her er en tre år gammel video kommet ud, hvor den italienske instruktør øjensynligt indrømmer ikke at have informeret unge Maria Schneider om scenen i filmen, hvor hendes karakter bliver udsat for et overgreb af den mere end dobbelt så gamle Marlon Brando.

Det afviser Bertolucci dog og siger, at det blot var tilføjelsen af smørret, der ikke blev informeret om.

Nu kommer filmens fotograf, Vittorio Storaro, sin faste samarbejdspartner til undsætning i et interview med The Hollywood Reporter.

”Jeg ved kun, at Maria var der som i enhver anden scene, og at vi lavede en sexscene, som jo var noget usædvanlig. Alt var skrevet ned, men hver morgen elskede Bernardo at tilføje noget nyt,” udtaler Storaro, der vandt tre Oscars i 1980’erne for Dommedag nu, Reds og Bertoluccis Den sidste kejser

Ingen rigtig sex
I et interview fra 2007 sagde Maria Schneider, at scenen overhovedet ikke stod i det oprindelige manuskript, men at hun blev præsenteret for den om morgenen før optagelsen.

Det er filmens fotograf altså ikke enig i. Og ligesom Bertolucci husker han, at idéen med at bruge smør som en slags glidecreme i den anale sexscene opstod spontant. Det gjaldt også en del andre detaljer i filmen.

”De tilføjede noget, som Brando kunne gøre i hver scene. Det var meget normalt,” siger Vittorio Storaro, der har svært ved at forstå den furore, som sagen har skabt.

”Jeg læste, at der blev begået et overgreb mod hende, men det passer ikke. Vi lavede en film, så skuespillerne gør det ikke rigtigt. Jeg var der med to kameraer, og der skete ingenting – ingen blev voldtaget,” siger den italienske fotograf.

Spørgsmålet er nu, om sidste punktum er sat i sagen. De eneste, som kunne kaste mere lys over den – Maria Schneider og Marlon Brando – døde i henholdsvis 2011 og 2004.

Sidste tango i Paris: Smørscenen

Relevante artikler

Nyhed
06. dec. 2016
Bertolucci afviser påstande om voldtægt

Bertolucci afviser påstande om voldtægt

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!