Fra smuk dreng til alvorlig mand

De fleste kender ham fra hans smånarcissistiske pænfyrs-roller som den overfladiske tv-chef Alexander Hjort i Borgen og den storbysmarte Sune i Lærkevej. Men 34-årige Christian Tafdrup er mere end det kønne ansigt, han ofte er blevet bedt om at glatte ud foran kameraet.

Faktisk trives han bedst med ansigtet i alvorligere folder, bag kameraet som instruktør og manuskriptforfatter. Og han har noget at have ambitionerne i. Det afslører hans kortfilm En forelskelse fra 2008 (udgivet på Ekko-dvd #10).

Filmen handler om teenageren Carsten, der lige er blevet kæreste med Melissa. Carsten møder Melissas søde, forstående forældre, og midt i idyllen sker det lettere barokke – men formentlig ikke fuldstændig uhørte – at der langsomt spirer romantiske følelser mellem Carsten og Melissas far, der spilles af henholdsvis Allan Hyde og Lars Brygmann.

Christian Tafdrup forløser den ikke helt ligefremme fortælling med en forbløffende sikker hånd. Scenerne tipper aldrig over og bliver tåkrummende, men holder sig på et smalt spor, der med indføling skildrer et ungt menneskes famlende seksuelle dannelse. Og en moden mands måske fortrængte ditto. Billedsidens diskrete symbolik er passende doseret til at understøtte coming of age-tematikken. 

Debut som fjortenårig
Tafdrups egen filmiske identitetsdannelse indledtes for tyve år siden.

Fra tiårsalderen havde han skrevet sketches og spillet teater, og i Smukke dreng fra 1993 – i øvrigt en af Zentropas allerførste produktioner – spiller den fjortenårige Tafdrup en dreng, der løber hjemmefra og havner i et miljø blandt storbyens trækkerdrenge. Tafdrup gik til rollen med stor alvor – den dag i dag husker han hver enkelt optagedag.

Efter filmen fik han arbejde på Zentropa, hvor han efter skoletid læste og kopierede manuskripter. Mens han arbejdede for filmpionererne, der dengang boede i Ryesgade, lavede han sin første kortfilm Kopisten – om sit eget liv som runner med instruktørdrømme. Filmen er optaget på Zentropa, og Lars von Trier medvirker i en enkelt scene, hvor han nedgør Christian Tafdrups håbefulde, selvbiografiske aspirant.

Direkte efter gymnasiet kom han ind på Statens Teaterskole. Han stod faktisk også til optagelse på Den Danske Filmskoles instruktørlinje, men valgte scenen frem for kameraet. Han vedblev dog med at lave film, så snart ferier gav ham muligheden.

Efter dimission fra teaterskolen blev han tilknyttet Teater Mungo Park, hvor han også skrev et par teaterstykker, heriblandt W om George W. Bush’ unge år.

Coming off age-drama
Det med alvoren er et vigtigt element for Christian Tafdrup, fornemmer man. Det var med hans egne ord først, da han tog ambitionen om at blive instruktør rigtig alvorligt for et par år siden, at der kom gang i projekterne.

Han skriver aktuelt på to film og håber på at gå i produktion med en af dem inden for det næste år.

Den ene film handler om et ægtepar, der vil genopfinde sig selv, efter børnene er flyttet hjemmefra. De flytter ind i den lejlighed, de boede i, da de var unge – og indretter den, som den så ud dengang. En slags coming off age-kammerspil. Det andet projekt er også eksistentielt i sit tema, men er ellers så langt fra nogen hverdagsidentifikation som overhovedet muligt.

Fiktionsfilm om kongehuset
Filmen med arbejdstitlen Frederiks unge år er nemlig tænkt som en biopic over Kronprins Frederik med vægt på de skelsættende år op gennem 90’erne, hvor den unge tronfølger kæmpede med at forlige sig med sin prædestinerede skæbne.

Christian Tafdrup har brugt et år på research og interviews med folk tæt på kongehuset.

”Vi snakkede om, hvilke film man ikke kunne lave. En fiktionsfilm om kongehuset bygget på fakta, inspireret af den udenlandske bølge af biopics om levende mennesker. Det kan være et farligt område, men det er en del af motivationen,” siger Tafdrup, som er ved at lægge sidste hånd på første udkast til manuskriptet.

Der er således endnu lidt vej, til instruktørdrømmen bliver alvor, men Christian Tafdrup er klar den dag, det sker.

”Jeg har en plan om, at jeg skal have lavet tre film, inden jeg bliver 40. Og jeg vil aldrig have den der klistret på mig, at jeg var en af de skuespillere, der lige ville prøve at instruere lidt. Sådan er jeg slet ikke.”