Fransk films storcharmør er gået bort

Jean-Paul Belmondos plads i filmhistorien blev sikret tidligt i karrieren.

Skuespilleren stod i 1960 over for Jean Seberg i Jean-Luc Godards Åndeløs, der blev den franske nybølges store hit og en af filmhistoriens store klassikere.

Dermed blev grundstenen lagt for, at Belmondo skabte sig et navn som en stjerne, der med sin kølige attitude gjorde figurer uden for loven cool. Samme type inkarnerede skuespilleren i Godards Manden i månen og Jean-Pierre Melvilles Sjakalen og Døden giver ikke kredit.

Den franske skuespillegende døde mandag i sit hjem i Paris, oplyser hans advokat ifølge internationale medier. Han blev 88 år og var indtil sin død kendt for sit kække smil og glimt i øjet.

”Charme er evnen til at få andre mennesker til at glemme, at du ser ud, som du gør,” har Jean-Paul Belmondo engang udtalt.

Skuespilleren blev også kendt for at være flot på en mere grov facon end traditionelle filmstjerner.

Han havde foruden sine to ægteskaber årelange forhold til eftertragtede skuespillere som Ursula Andress, Laura Antonelli, Maria Carlos Sotto Mayor og Barbara Gandolfi.

Vild ungdom
I de unge år blev Jean-Paul Belmondo sammenlignet med sin amerikanske kollega James Dean, der døde ung. Begge repræsenterede den vilde og utilpassede ungdom, der gør op med forældregenerationens konservative borgerskab.

Belmondo kom selv fra et velstillet hjem, men han var ikke nogen ørn i skolen. Til gengæld havde han talent for sport og dyrkede inden sit gennembrud som skuespiller en kort og succesfuld karriere som bokser.

Den kropslige energi brugte Jean-Paul Belmondo i sine filmroller. I Åndeløs kæderyger han smøger og taler direkte til kameraet, når han spiller en småkriminel mand på flugt fra myndighederne.

Samme attitude bragte han med sig over i en helt anden slags film, når han kastede sig over komedier. Actionkomedien Orlov i Rio fra 1964 gav dog skuespilleren mulighed for at give den mere gas med store armbevægelser.

Selv gav skuespilleren udtryk for, at han bedre kunne lide at lave den slags sjove film end de mere intellektuelle dramaer, som han medvirkede i for folk som Alain Resnais og Alain Robbe-Grillet.

Gad ikke engelsk
Selv om flere udenlandske instruktører fra Hollywood og resten af verden gerne ville have Jean-Paul Belmondo med i deres film, foretrak skuespilleren at blive i hjemlandet.

Han havde ikke lyst til at lære at tale engelsk og sætte sit image over styr.

I et interview fra 2016 med magasinet Premiere så Jean-Paul Belmondo tilbage på en karriere, hvor han til trods for at være meget kendt for sine tidlige roller også fik mulighed for at udfolde andre sider af sit talent.

”Jeg har været så heldig at være en af de skuespillere, som får lov til at dykke ned i alle slags genrer, fra klog nybølge til hylemorsomme komedier. Jeg fortryder ingenting.”