Fredensborg er ingen whistleblower

Selvom det irriterer mig bravt, så må jeg give Henrik Dahl ret i, at det er godt, at der bliver blæst i hornet, når regler bliver omgået. Det er en nødvendighed, at dårlig forvaltning, dovenskab og sjusk kommer for en dag.

Det er stort, at kammerateri bliver afsløret, hvad enten det er blandt ens venner eller hos fjenderne. Det kræver mod. Lad os få meget mere af det.

Derfor er Daniel Ellesberg så stor. Han fik skovlen under Nixons fiflerier i Vietnam. Derfor blev Jeffrey Wigand stor, da han afslørede tobaksindustriens nikotinexcesser. Og Frank Grevil er en stor wistleblower, for han gav os alle en indsigt i efterretningstjenestens letfærdige omgang med sandheden.

For dem alle betød det ret store personlige omkostninger. Fredensborg har blot fået et par dask hist og her. Og et afslag.

At indskrive René Fredensborg i denne legende, er alt for langt ude, Henrik Dahl, selvom hans artikel er milevidt sjovere end dine tørre skriverier. For tingene er ikke, som du fremstiller dem.

Næsefornemmelser
Fredensborg har ikke afsløret noget ud over, at der blev taget kokain og røget fede på et seminar. Han har ikke vist, at der er foregået uregelmæssigheder i forvaltningen af hans filmprojekt eller, for den sags skyld, af andres projekter.

I artiklen ligger der intet andet end antydninger, formodninger og fordomme om regelbrud, men denne tomhed i Fredensborgs argumentation overskygges desværre af kokainforbruget.

Pas på med næsefornemmelserne.

Med på den værste
Hvad der afsløres i den godt skrevne artikel, er, at han ikke ved, hvad POV er. Men at gøre det til et argument for kammerateri, siger noget om det journalistiske format. Det samme kan vel siges Fredensborgs benovethed i at stå i kaffekø sammen med von Trier.

Ja, det kræver så sandelig mod og mandshjerte. Jeg ryster selv i bukserne over, hvad sådanne afsløringer kan føre til.

I stedet afslører René Fredensborg i sin morsomme fremstilling, at han selv er villig til at smutte med på en bane eller to og en overgod fed sammen med alle konsulenterne i den tro, at det giver ham direkte adgang til produktionsstøtte af sin film.

Han tror så meget på sin egen tese om indspisthed, at han er med på den værste.

Men han tog fejl. Hans filmprojekt holdt ikke vand. Heller ikke her påvises der nogen form for venne- eller næsetjenester.

Ikke et systems misbrug
Så blev det til en artikel i stedet for en film. Det var ikke meningen fra starten af processen, sådan læses artiklen jo. Det var vel en film, Fredensborg havde i tankerne og ikke en artikel i Ekko.

Og i den er der ikke de store fløjterier ud over, at den fældede en dygtig konsulent, der kender sine forvaltningsregler, men ikke dem for næsen.

Så det næste og logiske, men dog kontrafaktiske spørgsmål er vel at spørge, om der var kommet nogen Ekko-artikel ud af det, hvis filmen var blevet finansieret fra Filminstituttets kasse? Var der det, René? 

Så selvom jeg ellers er fuldt ud enig med dig, Henrik Dahl, så er jeg det ikke i, at René Fredensborgs afsløringer har ovennævnte idolers klasse. Hans har afsløret en person, ikke et systems misbrug. Det er mere næsen end fløjten, Fredensborg har brugt.