Nyhed
07. apr. 2021
Godzilla baner vej for biografåbning
Det går ikke stille for sig, når de to overnaturlige monstre Godzilla og Kong mødes i et altødelæggende opgør i den biografaktuelle Godzilla vs. Kong. Foto | Warner Bros.

Godzilla baner vej for biografåbning

Monsterbrag sælger imponerende mange billetter i et halvåbent amerikansk biografmarked, som er presset af corona og kamp med streamingtjenester.

Af Nicki Bruun

De amerikanske biografer har i et vist omfang slået dørene op igen efter en lang nedlukning som følge af coronakrisen.

Lidt over halvdelen er biograferne i USA er nu åbne, og monsterbraget Godzilla vs. Kong er en af de film, som har lokket det amerikanske publikum tilbage ind i biografens mørke.

Filmen har på de første fem dage indtjent 48,5 millioner dollars, svarende til lidt over 300 millioner danske kroner, i amerikanske biografer. Samtidig har abonnenter på streamingtjenesten HBO Max kunnet se filmen uden ekstra betaling som del af Warner Bros. plan om at rulle selskabets film ud simultant i biografer og på streaming i 2021.

Tallene har fået distributøren Warner Bros. og produktionsselskabet Legendary til at kalde Godzilla vs. Kong en succes, selv om der er et stykke op til andre film om det japanske havmonster og kæmpeaben.

Godzilla fra 2014 indtjente 107,8 millioner dollars – små 680 millioner kroner – i amerikanske biografer de første fem dage. Imens var tallet for samme periode omkring 460 millioner kroner (72 millioner dollars) for opfølgeren Kong: Skull Island fra 2017.

Endelig kom den seneste – Godzilla II: King of the Monsters fra 2019 – trods dårlige anmeldelser end forgængerne op 57 millioner dollars, svarende til 360 millioner kroner. Se tallene i skemaet nederst i artiklen.

Flest penge i udlandet
Det er særligt interessant at hæfte sig ved, at Godzilla vs. Kong foreløbigt har haft langt størstedelen af sin indtjening på det internationale marked uden for USA.

Ifølge hjemmesiden BoxOfficeMojo udgør den internationale indtjening på i skrivende stund 237 millioner dollars – næsten 1,5 milliarder kroner – hele 83 procent af filmens indtjening.

Til sammenligning kom 62 procent af indtjeningen til 2014-udgaven af Godzilla fra det internationale marked. Det har uden tvivl noget at gøre med antallet af åbne biografer lige nu i USA og mængden af restriktioner.

Men når der alligevel er relativt stor interesse for at se Godzilla vs. Kong – som har fået flotte anmeldelser af de amerikanske kritikere – må man også formode, at muligheden for at se filmen på HBO Max har betydet noget for billetsalget.

Streamingtjenesten har ikke meldt nogen tal ud for, hvordan filmen har klaret sig. Men skriver ifølge branchemediet Variety, at filmen ”har et større publikum end nogen anden film eller serie på HBO Max, siden streamingtjenesten gik i luften”.

Godzilla vs. Kong får premiere herhjemme, når biograferne åbner den 6. maj.

Trailer: Godzilla vs. Kong

Relevante artikler

Nyhed
08. dec. 2020
Christopher Nolan raser mod Warner Bros.

Christopher Nolan raser mod Warner Bros.

Nyhed
05. dec. 2020
Danske biografer presset af Warner-chok

Danske biografer presset af Warner-chok

Biografanmeldelse
14. maj 2014
Godzilla

Godzilla

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

En stjerne fødes i nyt Ekko
Nyhed
30. aug. 2018

En stjerne fødes i nyt Ekko

Da min kornmark blev Halmtorvet
sommerserie
23. aug. 2020

Da min kornmark blev Halmtorvet

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!