Nyhed
26. okt. 2018
Google holder hånden over overgrebsmand
Andy Rubin var et af de hotteste navne i it-branchen, da han i 2008 holdt et oplæg i Japan. I dag er programmøren i søgelyset på grund af en sag om et seksuelt overgreb. Foto | Yoichiro Akiyama

Google holder hånden over overgrebsmand

Efter anklage om overgreb stoppede tidligere Google-ansat med et gyldent håndtryk på en halv milliard kroner, skriver New York Times.

Af Nicki Bruun

At der har hersket en kultur fuld af overgreb i film- og tv-branchen, er i stigende grad blevet tydeligt, siden anklagerne mod Harvey Weinstein for et år siden startede #MeToo-bevægelsen.

Nu skriver den amerikanske avis New York Times, at der også hos internetgiganten Google er store problemer med overgreb og sexchikane.

I en lang artikel er hovedfokus på Andy Rubin, der skabte det populære styresystem Android for Google. Ifølge avisen, hvis kilder er to unavngivne ledere i virksomheden, tvang Rubin en kvindelig ansat til oralsex på et hotelværelse i 2013.

Han forlod virksomheden i 2014 med et gyldent håndtryk på over en halv milliard kroner, som er blevet udbetalt over de fire år.

Andy Rubin blev storrost af den ene af Googles skabere, Larry Page, da han stoppede hos internetgiganten. Til gengæld blev der lagt låg på det angivelige overgreb, som ifølge Googles egen undersøgelse var ”troværdigt”, skriver New York Times.

Ekskonens smædekampagne
Andy Rubin har selv en noget anden forklaring på, hvorfor han pludselig er blevet ansigtet på en omfattende overgrebskultur på Google.

”Historien i New York Times har adskillige unøjagtigheder om min ansættelse hos Google og overdriver min kompensation voldsomt,” udtaler Rubin ifølge avisen.

”Jeg har aldrig tvunget en kvinde til at have sex i et hotelværelse. Disse falske beskyldninger er del af min ekskones smædekampagne i forbindelse med vores skilsmisse og kamp om børnene.”

Men historien har øjensynligt manet til selvransagelse hos Google, der ifølge eget udsagn har oplevet adskillige tilfælde af overgreb og sexchikane.

I en email til medarbejderne skriver Sundar Pichai, erhversleder hos Google, at virksomheden på grund af sexchikane over to år har fyret 48 mennesker, heraf tretten i højerestående stillinger.

Ifølge Pichai har ingen af dem dog modtaget kompensation, skriver mediet CNBC, der er kommet i besiddelse af emailen.

Relevante artikler

Portræt
10. okt. 2017
Et liv med sex, løgn og video

Et liv med sex, løgn og video

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Nypuritanisme
Forbrydelse og mediestraf
Tema
07. mar. 2008

Forbrydelse og mediestraf

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!