Nyhed
11. apr. 2017
Gorillaz planlægger tv-serie
De fire animerede musikere i Gorillaz: Russel, Noodle, 2-D og Murdoc gør klar til udgivelsen af deres nye album og nu også tv-serie. Foto | Gorillaz

Gorillaz planlægger tv-serie

En tv-serie med de fire animerede musikanter fra bandet Gorillaz er under udarbejdelse, fortæller Jamie Hewlett, der har skabt bandets visuelle univers.

Af Frida Marquard

Der er godt nyt for alle fans af det animerede band Gorillaz.

Ikke nok med, at deres nye album Humanz udkommer den 28. april. En tv-serie er også på vej.

Det afslører kunstneren Jamie Hewlett i et interview i det nye nummer af musikmagasinet Q Magazine.

Jamie Hewlett udgør den ene halvdel af duoen sammen med multimusikeren Damon Albarn, der slog igennem i 90’erne som frontmand i britpop-bandet Blur.

Endnu vides meget lidt om tv-serien, der er planlagt til at bestå af ti afsnit. Det er således uvist, hvad tv-seriens titel bliver, og hvad den vil handle om.

Kunstigt band
Gorillaz hyldes bredt som verdens mest succesfulde tegneserieband. Bag de animerede skikkelser af de fire musikere Murdoc, 2-D, Noodle og Russel står Damon Albarn og Jamie Hewlett, der har skabt musikken siden bandets selvbetitlede debutalbum i 2001.

Figurerne i bandets videoer er designet af Jamie Hewlett, der i 90’erne opnåede kultstatus som skaberen bag punktegneserien Tank Girl.

”Vi så alle de her konstruerede bands, der foregav at være noget, som de ikke var,” fortæller Jamie Hewlett om bandets fødsel i interviewet.

”Det startede med, at vi sagde til os selv: ’Hvis du skal lave et kunstigt band, så lad os prøve at gøre det på en ordentlig måde.”

Den perfekte storm
Det er ikke usædvanligt for bandet at bryde ud i nye formater.

I slutningen af marts slog duoen historisk rekord, da musikvideoen til sangen Saturnz Barz blev den mest spillede virtual reality-debutvideo på YouTube med tre millioner visninger på 48 timer.

”Den perfekte storm af alt det, der ikke kan lade sig gøre,” har Google ifølge Q Magazine kaldt videoen, som internetgiganten har støttet økonomisk.

Musikvideo: Gorillaz – Saturnz Barz

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!