Nyhed
31. jan. 2010
Guldbrandsen: Beviser mod spindoktor

Guldbrandsen: Beviser mod spindoktor

Lydoptagelse dokumenterer, at det var Jacob Winther, der lækkede en hemmelig mission, oplyser Christoffer Guldbrandsens advokat.

Af Claus Christensen

Christoffer Guldbrandsens påstand i Ekko om, at det var forsvarsminister Søren Gades pressechef, Jacob Winther, der stod bag militært læk i 2007, er ikke grebet ud af luften.

Der foreligger et bevis i form af en lydoptagelse, som ”utvetydigt dokumenterer, at Jacob Winther er ophavsmand til den i medierne omtalte læk vedrørende udstationering af jægersoldater i Irak i 2007”.

Det oplyser filminstruktørens advokat, Anders K. Németh, i en pressemeddelelse til Ritzaus Bureau.

”Min klient imødeser derfor en injuriesag med sindsro,” siger Anders K. Németh. Lydoptagelse vil ”indtil videre” ikke blive offentliggjort, tilføjer advokaten.

Desuden er oplysningerne ifølge Guldbrandsen bekræftet af flere uafhængige kilder.

Seidenfaden: Det var Winther
Lækken er en alvorlig forbrydelse, som ifølge Forsvaret bragte soldaters liv i fare. Det kan give flere års fængsel. Men også Søren Gades politiske karriere står på spil. Han har hidtil kategorisk afvist at iværksætte en undersøgelse.

Politikens chefredaktør, Tøger Seidenfaden, skriver søndag i sin forsideleder, Gadegate, at ”soldater, Folketinget og offentligheden har krav på fakta ... Det er på høje tid, at Folketing og regering beslutter en undersøgelse”.

Presselogen på TV 2 News i dag siger han, at det var Jacob Winther, som lækkede de fortrolige oplysninger.

Venstres udenrigspolitiske ordfører, Søren Pind, forsvarede fredag Jacob Winther på sin blog i Berlingske.dk. ”Guldbrandsen kan i sagens natur ikke dokumentere en påstand, der er usand,” skriver Pind og tilføjer, at Winther er hans gode ven.

Relevante artikler

Nyhed
28. jan. 2010
Læksagen ruller videre

Læksagen ruller videre

Nyhed
25. jan. 2010
Lykketoft: Læk er fyringsgrund

Lykketoft: Læk er fyringsgrund

Nyhed
25. jan. 2010
Spindoktor bragte soldaters liv i fare

Spindoktor bragte soldaters liv i fare

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!