Nyhed
01. dec. 2023
Guldbrandsen-film får amerikansk biografpremiere

Roger Stone var en af hovedkræfterne bag bevægelsen Stop the Steal, som såede tvivl om valgresultatet i 2020, hvor Donald Trump tabte. 

Foto | Guldbrandsen Film

Guldbrandsen-film får amerikansk biografpremiere

Distributør Abramorama har købt rettighederne til dokumentaren A Storm Foretold, som instruktøren håber kan spille en rolle i præsidentvalget.

Af Frederik Hoff

Den Danske instruktør Christoffer Guldbrandsen har allerede imponeret verden med sin nærgående dokumentar A Storm Foretold.

Den havde premiere på Cph:DOX-festivalen i foråret og følger Donald Trumps rådgiver Roger Stone i to år op til stormen på Kongressen den 6. januar 2021.

Filmen udstiller effektivt den grå eminences arbejde bag kulisserne. Og da Stone tidligere i år var ved at slippe uden om tiltale for konspiration i en retssag i Georgia, offentliggjorde Guldbrandsen et fraklip fra filmen, som inkriminerer ham.

Det vagte stor opsigt i USA. Men A Storm Foretold er ikke blevet vist i landet, hvis politiske klima det hudfletter.

Den amerikanske premiere skulle have været på Camden International Film Festival i oktober, men det blev aflyst på grund af orkanen Lee.

Drømmerolle
Nu er de amerikanske rettigheder til filmen dog blevet købt af distributionsselskabet Abramorama, som igennem årene har udgivet en lang række prominente dokumentar- og koncertfilm.

Ifølge en pressemeddelelse fra distributøren får A Storm Foretold amerikansk premiere den 3. december i biografen Cinelounge Sunset i Los Angeles. I starten af det nye år bliver filmen vist flere steder i USA, blandt andre New York City og Washington D.C.

”Det er et fantastisk perspektiv, at filmen kommer ud i amerikanske biografer i et valgår,” siger Christoffer Guldbrandsen til Filmmagasinet Ekko.

November 2024 skal amerikanerne igen til stemmeluerne, hvor Donald Trump genopstiller som præsident.

”Filmen kan nu komme til at spille den rolle, som jeg havde drømt om. Den bliver en del af den debat, der er i forbindelse med valgkampen. Om de metoder, som Donald Trump og hans rådgiver Roger Stone har brugt, når de har sået mistillid til valgresultatet med mere. Det er virkelig tilfredsstillende,” siger instruktøren.

I spil til Oscar
Den årlige Oscar-uddeling bliver afholdt 10. marts 2024, og for at kvalificere sig til en nominering skal en film have været vist i amerikanske biografer.

I Abramoramas pressemeddelelse står der ”Film to Qualify for Documentary Academy Awards”, så distributøren forsøger at få A Storm Foretold med i ræset om en nominering til prisen Best Documentary Feature.

I den kampagne kan selskabet trække på anmeldelserne. Filmen fik fem stjerner i Ekko, og de amerikanske anmeldere har været meget positive.

Branchebladet Varietys Jessica Kiang kalder filmen ”et overrumplende portræt af en dukkefører, der bliver fanget i sine egne tråde”. Mens Wendy Ide fra Screen Daily har kaldt den for et gribende politisk portræt.

Oscar-nomineringerne bliver offentliggjort 23. januar 2024.

Trailer: A Storm Foretold

Relevante artikler

Cph:Dox 2023
27. mar. 2023
A Storm Foretold

A Storm Foretold

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!