Nyhed
24. maj 2014
Guldpalmen går til tyrkisk drama
Nuri Bilge Ceylans film kredser om livets eksistentielle spørgsmål, og instruktøren anses for at være den tyrkiske pendant til Bergman. Det er en rammende beskrivelse af den 196 minutter lange snakkefilm Winter Sleep. Foto | Zeynofilm

Cannes: Guldpalmen går til tyrkisk drama

Nuri Bilge Ceylans Winter Sleep vandt Guldpalmen, mens Xavier Dolan og Godard måtte dele tredjepladsen.

Af Freya Bjørnlund og Claus Christensen

Så faldt juryens afgørelse i Grand Théâtre Lumière.

Vinderen af hovedprisen på Cannes-festivalen 2014 blev den tyrkiske instruktør Nuri Bilge Ceylans Winter Sleep. Med en spilletid på 196 minutter er filmen årets absolut længste i hovedkonkurrencen. Og efter at have været udtaget fem gange tidligere blev det i år Ceylans tur til at gå hjem med palmen.

Kun en paneldeltager i Ekkos stjernebarometer havde forudsagt dette udfald, nemlig amerikanske Michael Phillips, som til daglig skriver for Chicago Tribune.

Andenpladsen, Grand prix, gik til det ømme søster-drama Le Meraviglie instrueret af italienske Alice Rohrwacher.

Den yngste og den ældste deler pris
Den store overraskelse blev tredjepladsen, Prix du jury, som måtte deles mellem hovedkonkurrencens ældste og yngste deltager. Manges forhåndsfavorit, det 25-årige stortalent Xavier Dolan, modtog prisen for hans skamroste moder-portræt Mommy sammen med den 83-årige mester Jean-Luc Godard. Sidstnævntes 3D-film Adieu au langage (som langt hen ad vejen ikke foregår i 3D) blev ikke mødt med lige så høje kritikerklapsalver.

Dolan tog imod prisen med en lang takketale, som muligvis var skrevet til en større pris.

Prisen for ”Bedste instruktør” gik til amerikanske Bennett Miller for bryder-biopic’en Foxcatcher. Han har tidligere haft succes i biopic-diciplinen med Capote og Moneyball.

Mange havde ventet sig meget af Dardenne-brødrenes Deux jours, une nuit, men de to-dobbelte palmevindere blev denne gang fuldstændig forbigået.

Bedste skuespiller var rørt
Forhåndsfavoritten Timothy Spall var tydelig rørt, da han tog imod prisen for ”Bedste mandlige skuespiller” for hovedrollepræstationen som mestermaleren J.M.W. Turner i Mike Leighs Mr. Turner. I sin takketale fortalte han om sin langvarige kamp mod leukæmi.

Der var mange kvalificerede kandidater til den tilsvarende pris for ”Bedste kvindelige skuespiller”, men Julianne Moore løb med æren for rollen i David Cronenbergs Maps to the Stars.

Den særlige debutantpris, Camera d’or, gik til Party Girl, som kunne overrækkes til ikke mindre end tre debuterende instruktører, Marie Amachoukeli-Barsacq, Claire Burger og Samuel Theis.

Traditionen tro valgte juryen, ledt af formand Jane Campion, at fordele priserne på så mange film som muligt.

Ekkos udsendte, chefredaktør Claus Christensen, gættede vinderne i kategorierne ”Bedste skuespiller” og Grand Prix. Hans vinderbud blev alle belønnet med andre priser, med undtagelse af Marion Cotillard, som blev overhalet af Julianne Moore. Derudover kom Bennett Miller og Godard som uforudsete overraskelser.

ÅRETS CANNES-VINDERE

Palme d’Or
Winter Sleep (Nuri Bilge Ceylan)

Grand Prix
Le Meraviglie (Alice Rohrwacher)

Prix du Jury
Adieu au langage (Jean-Luc Godard)
Mommy (Xavier Dolan)

Bedste instruktør
Bennett Miller (Foxcatcher)

Bedste manuskript
Laviathan (Oleg negin, Andrey Zvyagintsev)

Bedste mandlige skuespiller
Timothy Spall (Mr. Turner)

Bedste kvindelige skuespiller
Julianne Moore (Maps to the Stars)

Camera d’Or:
Party Girl (Marie Amachoukeli-Barsacq, Claire Burger, Samuel Theis)

Guldpalmen for bedste kortfilm
Leidi (Simón Mesa Soto)

Special mention, kortfilm
Aissa (Clément Trehin-Lalanne)
Ja vi elsker (Hallvar Witzø)

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!