Han var blandt pionererne

Ib Monty døde i fredags. Han blev 85 år gammel.

Han er måske først og fremmest kendt som lederen af Det Danske Filmmuseum (nu Cinemateket) gennem ikke mindre end 36 år – fra 1961 til 1997.

Men han var også en af pionererne i den moderne danske filmkritik, der i 1950’erne var domineret af teaterkritikere. Det gav mange skævheder og populistiske kompromisser, mente den unge Ib Monty og kredsen omkring Filmmuseets lille tidsskrift, Kosmorama.

Her begyndte Ib Monty allerede at skrive som 24-årig i selskab med bladets redaktør Erik Ulrichsen og andre filmgale medarbejdere som Jørgen Stegelmann, Poul Malmkjær og Werner Pedersen.

Opgør med snobbet foragt
Velskrivende og entusiastiske vendte de sig mod dagbladsanmeldernes snobbede foragt for Hollywoods genrefilm, roste de bedste musicals, westerns og komedier, kanoniserede John Ford, var med-opdagere af Stanley Kubrick og foretrak blandt europæerne navne som Jean Renoir og Luis Buñuel.

Et udvidet Kosmorama fik nu en mere dominerende position og tiltrak medarbejdere som Henrik Stangerup, Anders Bodelsen, Niels Jensen, Øystein Hjort og Peter Schepelern. Og samtidig videreførte Monty sin filmkritik i Jyllands-Posten, hvor han slog sit navn fast som en skarp anmelder, der ikke var præget af flygtige modetendenser eller følte sig kaldet til at hygge om dansk film.

Internationalt anerkendt
Han var uddannet som magister i litteraturhistorie under den legendariske Paul V. Rubow, og det satte sig spor, også når han anmeldte amerikansk litteratur.

Men hans centrale indsats var, at han førte Det Danske Filmmuseum ind i en ny tid i de ekspansive 1960’ere, med flere og mere udadvendte filmvisninger, store serier om de førende instruktører og velskrevne programmer. Og som et filmarkiv med en stor samling værker og et fremragende bibliotek blev Museet internationalt anerkendt.

Det førte til talrige tillidsposter ude og hjemme, for Montys faglige viden var enorm, og han brugte den sagligt.

Æres-Bodil
Faktisk kunne hans personlige fremtræden i de yngre år godt falde i det lidt tørt-blaserte, men det var kun en maske, bag hvilken der både skjulte sig åbenhed og engagement.

Det fik jeg personligt at mærke, da jeg i starten af 60’erne, kun en snes år gammel, arbejdede sammen med ham om udgivelsen af trebindsværket Se – det er film. Den afslappede tillid og tolerance, han her udviste over for en ren grønskolling, var ikke kun sympatisk, men også inspirerende.

I 2008 fik han en Æres-Bodil for ”sin pioner-indsats for filmhistorie, filmvidenskab og filmformidling”.

Ib Monty blev 85 år gammel. Han efterlader sig hustruen Lise, datteren Stine, der er scripter, og sønnen Kasper, som er forlagskonsulent og fotograf.