Nyhed
06. juli 2010
Havel debuterer som filminstruktør

Havel debuterer som filminstruktør

Den tjekkiske ekspræsidents første film handler om magtens forførende væsen.
Af Andreas Straarup

Poet, dramatiker og præsident.

Václav Havel, der har beklædt både det tjekkoslovakiske og tjekkiske præsidentembede, er nu klar til at skrive endnu en titel på sit cv: filminstruktør.

Hans kone, Dagmar Veškrnova, spiller den kvindelige hovedrolle i Leaving, og optagelserne til den er netop påbegyndt i Tjekkiet.

Længe inden Havel blev præsident, var han kendt for sit dramatiske virke, og Leaving er også baseret på et stykke dramatik af Havel fra 2007.

Politisk tragikomedie
Stykket, der beskrives som en politisk tragikomedie, er tidligere blevet opført på teatre i både England og USA. Men Havel har altid ønsket at instruere film, og derfor kaster han sig nu ud i instruktørgerningen, selv om han er fyldt 73.

”Et drama er en slags halvfærdigt produkt, som forfatteren tilbyder teatrene. Jeg følte længslen efter endelig selv at fortolke mit værk, og at det er med en film, giver mig en indre tilfredsstillelse,” siger Václav Havel ifølge The Independent.

Den forførende magt
Leaving baserer sig på Havels egne politiske erfaringer, men den er ikke en decideret selvbiografi, forsikrer Havel.

Filmen omhandler en national leder, der forlader politik efter en hel del år ved magten – akkurat som Havel selv gjorde det i 2003. Temaet er magtens forførende væsen.

Efter at være blevet internationalt anerkendt som dramatiker i 1960’erne blev Václav Havel i 1979 fængslet for at kritisere det kommunistiske styre i Tjekkoslovakiet. Kritikken gjorde ham til en central skikkelse for den demokratiske opposition, og da Fløjlsrevolutionen indtraf i 1989, blev han valgt som landets første præsident.

Leaving har forventet premiere i marts 2011.

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!