Nyhed
11. feb. 2020
Historisk Oscar får laveste seertal nogensinde
James Corden og Rebel Wilson gjorde under Oscar-showet tykt grin med CGI-effekterne i deres udskældte Cats, men der var historisk få seere, som grinede med. Foto | ABC

Historisk Oscar får laveste seertal nogensinde

I prisuddelingens snart 100 år har interessen for at se filmstjernerne blive hyldet aldrig været så lille. Tilfredsheden med showet er også faldet i forhold til sidste år.

Af Claus Christensen

Bong Joon-ho og hans sydkoreanske delegation skabte sensationelt historie, da komedie-thrilleren Parasite blev den første ikke-engelsksprogede film, der vandt Oscar for bedste film foran hjemmebanefavoritterne.

Men en anden og mere kedelig rekord blev sat natten til søndag dansk tid.

Den 92. Oscar-show blev nemlig set af historisk få mennesker. 23,6 millioner seere fulgte dramaet på amerikansk tv, og det er 2,9 millioner færre seere end den hidtidige bundrekord, der blev sat i 2017.

Det er andet år, at Oscar-showet afvikles uden en vært. I forhold til sidste år dykkede seertallet med seks millioner mennesker, hvilket svarer til et fald på tyve procent.

Tilfredsheden med prisfesten er også lavere i år. Det scorede 5,3 point hos seere mellem atten og 49 år, og det er 31 procent lavere end i 2019.

Tallene stammer fra analyseinstituttet Nielsen, oplyser tv-stationen ABC, som transmitterede showet.

De skal nok give Oscar-komitéen noget at tænke over. Interessen for den type programmer har dog generelt været faldende i de senere år.

Og Oscar er stadig den mest sete prisuddeling foran Golden Globes, der afholdes af udenlandske filmjournalister i Los Angeles, og musikbranchens Grammy. De har henholdsvis 5,3 og 5 millioner seere.

Relevante artikler

Oscar 2020
10. feb. 2020
Parasite skriver Oscar-historie

Parasite skriver Oscar-historie

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Valby var faktisk engang Hollywood
Debat
29. dec. 2021

Debat: Valby var faktisk engang Hollywood

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!