Nyhed
07. jan. 2017
Hollyweed-spasmager jages af politiet
Da solen stod op over Mount Lee nytårsmorgen, blev det afsløret, at det verdenskendte Hollywood-skilt i nattens løb havde fået en overraskende ny betydning. Kunstneren bag spøgen har nu afsløret sin identitet. Foto | uoplyst

Hollyweed-spasmager jages af politiet

Gerningsmanden, der nytårsmorgen ændrede Hollywood-skiltet til ”Hollyweed”, har afsløret sin identitet og er gået under jorden.

Af Julie Mai Laursen

Den californiske kunstner Zach Fernandez indrømmer i et interview med internetmediet BuzzFeed, at han stod bag nytårsløjerne på Hollywood-skiltet.

Beboerne i Hollywood og resten af Los Angeles vågnede nytårsmorgen op til, at det legendariske Hollywood-skilt var blevet ændret, så der i stedet stod ”Hollyweed”.

Da ”weed” betyder hash eller marihuana, blev joken af mange forstået som en kommentar til den nylige politiske legalisering af marihuana til rekreativt brug i Californien.

I interviewet nævner Fernandez dog ikke noget om, at det skulle have været hensigten.

”Det var for at give folk noget at grine af,” fortæller kunstneren. ”Jeg ville gøre folk i godt humør, for 2016 har været sådan et sindssygt år.”

En fed belønning
Efter at have lagt et billede af sit værk på sin Instagram-profil @jesushands med teksten ”I al sin herlighed” har Fernandez modtaget mange skulderklap.

Ifølge det kulørte nyhedsmedie TMZ skulle komikeren Tommy Chong, kendt som den ene halvdel af komikerduoen Cheech and Chong efter signede have foræret Fernandez et halvt kilo pot som tak for indsatsen.

Zach Fernandez har taget æren for lovovertrædelsen og var heller ikke bleg for at efterlade sig spor. ”Jesushands,” som er det alias, han går under på sociale medier, stod angiveligt skrevet på bagsiden af de presenninger, han havde brugt til at ændre o’erne til e’er.

Fernandez er nu gået under jorden efter flere gange at være blevet ringet op af politiet, der efterforsker hændelsen som en sag om ulovlig indtrængen.

Fernandez er klar over, at han kan risikere at blive anklaget og dømt. ”Jeg håber ikke, at det kommer dertil,” udtaler kunstneren til BuzzFeed og tilføjer, at han indtil videre vil forblive i sit gemmested.

Relevante artikler

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!