Nyhed
09. okt. 2017
Hollywood-gigant fyret fra eget selskab
Harvey Weinstein har i mange år været en af Hollywoods absolutte top-producenter, men efter anklager om sex-chikane er han nu ude for et alvorligt kongefald. Foto | uoplyst

Hollywood-gigant fyret fra eget selskab

Den Oscar-vindende producer Harvey Weinstein er blevet afskediget af sin bestyrelse efter anklager om sex-chikane.

Af Nicki Bruun

I sidste uge væltede en lang række anklager om sex-chikane frem mod en af Hollywoods førende producenter, Harvey Weinstein, i en artikel af New York Times.

Her fortalte navngivne kvinder som skuespillerne Ashley Judd og Rose McGowan, at Weinstein har optrådt seksuelt upassende over for dem. I artiklen fremgik det også, at Harvey Weinstein har indgået forlig i mindst otte sager.

Nu er Harvey Weinstein blevet fyret af sit eget produktionsselskab, The Weinstein Company. Søndag udsendte selskabet en pressemeddelelse, skriver branchemedier som Variety.

”Efter de seneste dages nye informationer om Harvey Weinsteins dårlige opførsel har lederne af The Weinstein Company informeret Harvey Weinstein om, at hans ansættelse hos The Weinstein Company er slut med øjeblikkelig virkning,” står der i pressemeddelelsen.

Ifølge Variery har selskabet i løbet af weekenden prøvet at lave en aftale med Harvey Weinstein om hans aftrædelse. Det har ifølge mediets insider-kilde dog ikke kunnet lade sig gøre, og Weinstein er blevet afsat uden nogen økonomisk aftale.

Fra top til bund
Harvey Weinstein grundlagde The Weinstein Company i 2005 sammen med sin bror Bob Weinstein, og tilsammen ejer de næsten halvdelen af selskabets aktier.

The Weinstein Company har fra starten været et respekteret filmselskab, der har stået bag film som Quentin Tarantinos Django Unchained og Inglorious Basterds.

Brødrene Weinstein slog deres navne fast i 90’erne med produktionsselskabet Miramax, hvor de gik forrest i amerikansk films indiebølge med blandt andre Tarantinos Pulp Fiction og Steven Soderberghs Sex, løgn og video.

Dengang blev Harvey Weinstein kendt som en dygtig producer bag en lang række elskede film. Men også som en benhård forhandler, der med sit lobbyarbejde sørgede for en Oscar for bedste film til Shakespeare in Love foran film som Saving Private Ryan og Den tynde røde linje.

Da artiklen med anklagerne mod Harvey Weinstein kom frem i sidste uge, sagde hans advokat, at han klargjorde et søgsmål mod New York Times for bagvaskelse.

Men efter fyringen ser det ud som om, at Harvey Weinstein ikke skal regne med støtte fra sit eget selskab. Hans personlige rådgiver, Lisa Bloom, har også meddelt, at hun fratræder sin stilling.

Relevante artikler

Nyhed
20. juni 2018
Harvey Weinsteins tabte film

Harvey Weinsteins tabte film

Nyhed
12. jan. 2018
#MeToo-anklager mod Golden Globe-vinder

#MeToo-anklager mod Golden Globe-vinder

Oversigt
17. nov. 2017
Hollywoods sorte bog

Hollywoods sorte bog

Portræt
16. okt. 2017
Til kamp mod seksuelle overgreb

Til kamp mod seksuelle overgreb

Portræt
10. okt. 2017
Et liv med sex, løgn og video

Et liv med sex, løgn og video

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!