Nyhed
09. sep. 2009
Hollywoods nye superstjerne

Hollywoods nye superstjerne

Ekko interviewer Gerard Butler, der startede karrieren som fordrukken advokat og er aktuel i Gamer.
Af Sarah Holm Johansen

Det var rollen som übermaskulin, græsk krigerkonge i superhittet 300, der for alvor slog hans navn fast.

I dag er han en af de mest populære — og bedst betalte — mandlige skuespillere i Hollywood.

Ekko har mødt Hollywoods nye mand, skotske Gerard Butler, der startede karrieren som fordrukken advokat, men er endt som autodidakt superstjerne.

I interviewet fortæller han om, hvordan livet har rustet ham til skuespillergerningen, der har budt på alt fra romantiske komedier til drabelige vampyrfilm.

”Jeg har nok personligt materiale at trække på til enhver rolle, der skulle komme min vej,” fortæller Butler, der i den grad er med på den værste.

Filmen Jewel of the Sahara husker Butler som et af karrierens mere bizarre indslag.

”I min vigtigste scene skulle jeg knalde en kamel. Det er første gang, jeg nogensinde har gjort det!”

Følsom kampmaskine
I den premiereaktuelle film Gamer, en hightech, science-fiction-thriller, spiller han en benhård, men følsom kampmaskine.

Ny nanoteknologi har banet vejen for groteske online-spil, hvor spillerne — almindelige mennesker med penge på lommen — kontrollerer og "spiller" andre mennesker.

”Filmen sætter spørgsmålstegn ved ikke bare den teknologiske udvikling, men også menneskeheden og den dér tendens til fuldstændig ukritisk at springe på alt, der er nyt og spændende. Hvor langt vil vi egentlig gå for at blive underholdt, få vores kick, vores adrenalinfix,” spørger Gerard Butler eftertænksomt.

Gamer har dansk premiere den 11. september.

Relevante artikler

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!