Debat
03. okt. 2015
Hvorfor metervare, Biografklub Danmark?
Robert De Niro var for nogle år siden på Ekkos top 10 over store skuespillere, der har solgt ud. Det vil komedien Praktikanten, hvor han spiller over for Anne Hathaway, næppe ændre på. Foto | François Duhamel

Hvorfor metervare, Biografklub Danmark?

Provinsbiograf spørger i åbent brev, hvorfor Biografklub Danmark byder sine medlemmer et så kedeligt metervareprodukt som Praktikanten.

Af Nikolaj Frydensbjerg Elf, Byens Bio

Kære Biografklub Danmark!

Jeg skriver fra en lille lokal biograf i Jelling, Byens Bio, som er drevet af frivillige kræfter. Vi har én biografsal, og jeg sidder i repertoireudvalget for biografen.

For en lille måned siden sad vi og overvejede, om vi skulle sætte den amerikanske komedie Praktikanten på plakaten.

Vi plejer at sætte Biografklub Danmark-film på plakaten. Vi har mange lokale biografgæster, der er med i jeres i klub, og de sætter pris på at kunne se filmen lokalt. Vi er selvfølgelig også glade for at få gæster i biografen, det tjener vi også på.

Men i forbindelse med Praktikanten kom vi godt nok i tvivl. Når vi så på traileren og i øvrigt læste om filmen, syntes vi det lignede en metervare – en film, man havde set mange gange før. En b- eller c-film. Så vi valgte for første gang i vores biografs femårige historie ikke at vise en Biografklub Danmark-film.

Allerede dengang overvejede vi at skrive til jer for at problematisere jeres valg. Men vi besluttede at vente, til anmeldelserne kom. Vi havde jo ikke set filmen og kunne tage fejl.

Nu er anmeldelserne kommet.

Filmen har fået mellem én og tre stjerner de steder, jeg har kigget efter. Ekko har givet den tre stjerner, Ekstra Bladet én. Og filmen bliver netop omtalt som kedelig metervare, og de negative anmeldelser i denne uge er kun blevet overgået af Far til Fires vilde ferie.

Vi er derfor glade for, at vi ikke har filmen på plakaten. Der er en grænse, og den gik lige præcis ved Praktikanten. Dét synes vi, at I kunne have forudset.

Men selv om vi føler os bekræftet i vores dømmekraft, så ærgrer vi os også. Det er nemlig vigtigt for os, at det er kvalitetsfilm, der vises i Biografklub Danmark, så vores gæster får lyst til at indløse jeres billet og går tilfredse fra filmen.

Det er klart, at der i jeres filmklub skal være film for enhver smag. Men det skal være kvalitetsfilm. Hvis det ikke er det, vil vi fortsætte med at fravælge dem.

Venlig hilsen

Nikolaj Frydensbjerg Elf, repertoireudvalget i Byens Bio, Jelling

Biografklub Danmark

Oprettet i 1994 på initiativ fra filmbranchen.

Målet er at få det modne publikum til at gå mere i biografen via en rabatordning.

Har omkring 200.000 medlemmer.

Tilbyder hver sæson en grundpakke (syv film) og en pluspakke (tre film), som medlemmerne får for halv pris.

Biografklub Danmarks hjemmeside.

Trailer: Praktikanten

Relevante artikler

Biografanmeldelse
30. sep. 2015
Praktikanten

Praktikanten

Nyhed
30. juni 2014
Hele Danmarks filmklub lancerer program

Hele Danmarks filmklub lancerer program

Nyhed
23. juni 2013
Biografklub Danmark klar med nyt program

Biografklub Danmark klar med nyt program

Nyhed
24. nov. 2012
Biografklub Danmark er en guldgrube

Biografklub Danmark er en guldgrube

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!