Nyhed
30. juni 2010
Hvorfor skal vi være i krig?

Hvorfor skal vi være i krig?

Armadillo simultan-vises med efterfølgende debat i hele landet.
Af Jannie Dahl Astrup

Janus Metz’ Afghanistan-dokumentarfilm Armadillo formår stadig, en måned efter premieren, at sætte gang i debatten om den danske indsats i krigen.

Dox:bio sætter fokus på denne debat, når filmklubben 7. juli kl. 19 viser Armadillo i 31 biografer landet over med efterfølgende paneldebat.

”Cannes-vinderen stormede medierne totalt og bragte Danmarks deltagelse i krigen i Afghanistan på dagsordenen,” skriver Dox:bio på sin hjemmeside og fortsætter:

”Men kun for et øjeblik, så gik der spareplaner i den. Vi hiver diskussionen frem igen: For skal vi være i krig? Hvorfor, hvordan og hvor længe?”

Afghanistans modigste kvinde

Efter visning af filmen følger en webcastet debat, hvor instruktør Janus Metz, Afghanistan-ekspert Peter Dahl Thruelsen, oberst Lars Møller og Malalai Joya fra Kabul sidder i panelet.

Malalai Joya, der populært kaldes Afghanistans modigste kvinde, er det yngste, kvindelige medlem af det Afghanske parlaments underhus og på Times top 100 over mest indflydelsesrige personer i verden.

Kurt Strand, vært på DR2’s Deadline, er ordstyrer. Spørgsmål og oplæg til debat kommer fra publikum selv, der kan sende deres spørgsmål til panelet med sms.

De magiske 100.000
Dokumentarfilm sælger sjældent mere end 10.000 billetter i danske biografer.

Men med 86.766 billetter er Armadillo nu den næstmest sælgende danske dokumentar nogensinde. Den overgås kun af Anders Østergaards Gasolin', der i 2006 solgte hele 222.418 billetter.

”Jeg tror på, at Armadillo kan komme op på 100.000, og jeg vil kæmpe for det,” siger filmens producer, Ronnie Fridthjof.

”Arrangementet med Dox:bio tror jeg gør udslaget. Den dag får filmen et ordentligt boost.”

Relevante artikler

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!