Nyhed
27. dec. 2016
IMDb afslører de mest populære film i 2016
Superheltefilmen Suicide Squad med Will Smith som Deadshot og Margot Robbie som Harley Quinn er ifølge IMDb den mest populære film i 2016. Foto | Clay Enos

IMDb afslører de mest populære film i 2016

Verdens største filmdatabase har offentliggjort, hvilke film brugerne søgte mest på i årets løb. Superheltefilm er stadig i høj kurs.

Af Rasmus Stenbæk Iversen

For nylig skrev vi om, hvilke skuespillere der var årets mest populære baseret på søgninger på IMDb.

Nu har verdens største filmdatabase ligeledes afsløret de mest populære film i 2016.

Og ikke så overraskende domineres listen af de helt store Hollywood-blockbustere i form af superheltefilm. Faktisk finder man superheltefilm på listens fem første pladser, ligesom samtlige ti film er amerikanske produktioner.

Selv om Suicide Squad langt fra imponerede anmelderne, er superhelte- og ensemblefilmen den mest søgte i 2016. Ifølge Variety har filmen solgt for cirka 745 millioner dollars på verdensplan.

Margot Robbie, der spiller en af de fremtrædende roller i Suicide Squad, var sjovt nok også den mest populære skuespiller på IMDb i år.

DC populær trods kritik
Listens anden- og tredjeplads går til henholdsvis Marvels Captain America: Civil War og DC’s Batman v Superman: Dawn of Justice.

Præcis ligesom Suicide Squad fik også Batman v Superman gevaldige hug af anmelderne, som gabte over det storladne helte-epos.

I Ekkos årskavalkade er DC’s superheltefilm da også at finde på en uheldig andenplads over årets største skuffelser. Men publikum har tilsyneladende alligevel søgt flittigt på superheltefilmene i årets løb.

De to Disney-genindspilninger Junglebogen og The Legend of Tarzan er at finde på listens sjette- og tiendeplads.

Plads nummer 7 og 8 er ligeledes remakes, nemlig The Magnificent Seven og Ghostbusters, mens nummer 9, Warcraft, er baseret på et computerspil.

Det fremgår ikke, hvor mange søgninger og visninger de enkelte film har fået på IMDb.

Mest populære film på IMDb i 2016

1. Suicide Squad
2. Captain America: Civil War
3. Batman v Superman: Dawn of Justice
4. Deadpool
5. X-Men: Apocalypse
6. Junglebogen
7. The Magnificent Seven
8. Ghostbusters
9. Warcraft
10. The Legend of Tarzan

Relevante artikler

Biografanmeldelse
11. aug. 2016
Suicide Squad

Suicide Squad

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!