Nyhed
20. jan. 2023
Island og Sønderjylland forrest ved prisfest
Instruktør Hlynur Pálmasons datter Ída Mekkín Hlynsdóttir og Elliott Crosset Hove er begge Bodil-nomineret for deres roller i det fabulerende periodedrama Vanskabte land. Foto | Maria von Hausswolff

Island og Sønderjylland forrest ved prisfest

Vanskabte land og Resten af livet har opnået flest nomineringer ved Bodil-uddelingen, hvor også Oscar-kandidaten Holy Spider, Speak No Evil og Du som er i himlen kan vinde for bedste film.

Af Nicki Bruun

De to film med flest nomineringer ved årets Bodil-uddeling – afholdt af foreningen Danske Filmkritikere – viser spændvidden i dansk film.

Vanskabte land er dansk-islandske Hlynur Pálmasons vildt fabulerende periodedrama om en præsts kamp med naturen og sit indre i Island. Frelle Petersens Resten af livet indfanger nænsomt sorgens væsen i en sønderjysk familie.

Begge har fået fire nomineringer og er i spil til prisen for bedste danske film.

Her dyster de med Ali Abbasis Oscar-kandidat Holy Spider, Christian Tafdrups barske gyser Speak No Evil og Tea Lindeburgs rå drama Du som er i himlen.

Niels Arden Oplevs Rose har opnået tre Bodil-nomineringer i skuespilkategorierne.

Sofie Gråbøl er nomineret for tiende gang for sin hovedrolle i det rørende drama om en mentalt ustabil kvinde. Lene Maria Christensen og Anders W. Berthelsen er nomineret for deres biroller i filmen, mens Berthelsen også er i spil til prisen for bedste mandlige hovedrolle med sin præstation i musikerportrættet Bamse.

Se de nominerede i alle otte kategorier nederst!

Nye talenter i spil
Mens der altså er velkendte navne i skuespilkategorierne, er der også blevet plads til nye aktører.

Unge Flora Ofelia Hofmann Lindahl (Ulven kommer) og Jette Søndergaard (Onkel) er nomineret for bedste kvindelige hovedrolle i henholdsvis Du som er i himlen og Resten af livet.

I deres kategori er også debutanten Ragnhild Kaasgaard fra Miss Viborg og iranske Zar Amir Ebrahimi fra Holy Spider i spil.

På herresiden tæller de nominerede Elliott Crosset Hove og Morten Hee Andersen for henholdsvis Vanskabte land og Krysantemum.

Blandt de nominerede dokumentarer finder man A House Made of Splinters, The Lost Leonardo og Mr. Graversen. De er alle på Ekkos liste over de bedste danske dokumentarer i 2022.

Endelig kan det i kategorien for bedste ikke-amerikanske film ligne en nordisk dyst mellem svenske Ruben Östlunds Guldpalmevinder Triangle of Sadness og norske Joachim Triers sprudlende Verdens værste menneske.

Netop de to indtager også de øverste pladser på vores liste over sidste års bedste internationale film.

Bodil-uddelingen løber af stablen den 25. marts med komikeren Huxi Bach som vært.

Bodil-nomineringer 2023


Bedste danske film

Du som er i himlen
Holy Spider
Resten af livet
Speak No Evil
Vanskabte land

Bedste kvindelige hovedrolle

Flora Ofelia Hoffmann Lindahl, Du som er i himlen
Jette Søndergaard, Resten af livet
Ragnhild Kaasgaard, Miss Viborg
Sofie Gråbøl, Rose
Zar Amir-Ebrahimi, Holy Spider

Bedste mandlige hovedrolle

Anders W. Berthelsen, Bamse
Elliott Crosset Hove, Vanskabte land
Mehdi Bajestani, Holy Spider
Morten Hee Andersen, Krysantemum
Ole Sørensen, Resten af livet

Bedste kvindelige birolle

Amanda Collin, Fædre & mødre
Ída Mekkín Hlynsdóttir, Vanskabte land
Lene Maria Christensen, Rose
Karina Smulders, Speak No Evil
Mette Munk Plum, Resten af livet

Bedste mandlige birolle

Anders W. Berthelsen, Rose
Fedja van Huêt, Speak No Evil
Henrik Birch, Krysantemum
Ingvar Sigurdsson, Vanskabte land
Jesper Zuschlag, Elsker dig for tiden

Bedste danske dokumentar

A House Made of Splinters
Mr. Graversen
Se mig som jeg er
The Lost Leonardo
Tsumu

Bedste amerikanske film

C’Mon C’Mon
Everything Everywhere All at Once
Licorice Pizza
Pig
Red Rocket

Bedste ikke-amerikanske film

Belfast
Decision to Leave
Drive My Car
Triangle of Sadness
Verdens værste menneske

Relevante artikler

Kåring
21. dec. 2022
Internationale film

Årets bedste: Internationale film

Biografanmeldelse
26. nov. 2022
Vanskabte land

Vanskabte land

Biografanmeldelse
05. okt. 2022
Holy Spider

Holy Spider

Biografanmeldelse
04. juli 2022
Resten af livet

Resten af livet

Biografanmeldelse
08. feb. 2022
Du som er i himlen

Du som er i himlen

Biografanmeldelse
23. jan. 2022
Speak No Evil

Speak No Evil

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Valby var faktisk engang Hollywood
Debat
29. dec. 2021

Debat: Valby var faktisk engang Hollywood

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!