Nyhed
21. sep. 2017
It på vej til at vippe Eksorcisten af pinden
Ligesom børnene lokkes af hans røde ballon, har klovnen Pennywise (Bill Skarsgård) fået det amerikanske publikum til at strømme i biografen. Foto | Brooke Palmer

It på vej til at vippe Eksorcisten af pinden

It-filmatiseringen vil overhale Eksorcisten og blive den højst indtjenende gyserfilm i USA nogensinde.

Af Patricia Smollerup

Stephen Kings koldsvedsfremkaldende klovn Pennywise blev først forsøgt filmatiseret i 90’er-miniserien It, som især huskes for Tim Currys hårrejsende præstation.

Nu har Andy Muschiettis aktuelle remake fået amerikanerne til at valfarte til biografen i en sådan grad, at branchemediet Deadline fastslår, at filmen vil blive den højst indtjenende gyserfilm i USA nogensinde.

Rekorden holdes af William Friedkins klassiker Eksorcisten fra 1973, som indtjente 232,9 millioner dollars. Med en nuværende indtjening på 228,4 millioner dollars ifølge Box Office Mojo er det forventet, at It vil overhale Eksorcisten i løbet af den kommende weekend.

Her får It primært konkurrence af Matthew Vaughns Kingsman: The Golden Circle, men meget skal gå galt for at forhindre It’s forventede rekord.

Kun rendyrket gys
Eksorcisten har stadig rekorden, hvad angår det internationale salg. Den indtjente 441,3 millioner dollars, mens It indtil videre har indtjent 381 millioner dollars.

Rekorden gælder kun for rendyrkede gyserfilm. Blandingsgenrefilm som M. Night Shyamalans Den sjette sans (1999), Spielbergs klassiker Dødens gab (1975) og Francis Lawrence post-apokalyptiske sci-fi I Am Legend (2007) indtjente således henholdsvis 293, 260 og 256,4 millioner dollars i USA. 

It er produceret af selskabet New Line Cinema, som er en underafdeling hos Warner Bros., og det er ikke første gang, at de står bag populære gyserproduktioner.

De har ligeledes skabt kommercielle successer som Nattens dæmoner og dens efterfølger samt spinoff-filmen Annabelle.

Annabelle 2: Skabelsen, der går i biografen nu, klarer sig også godt på det amerikanske biografmarked. Den har ifølge Box Office Mojo for nyligt passeret 100 millioner dollars i indtjening.

Relevante artikler

Biografanmeldelse
07. sep. 2017
It

It

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!