Nyhed
15. aug. 2019
Jackie Chan støtter Kina
Gennem en lang karriere er Jackie Chan blevet en af verdens mest populære actionstjerner, der har medvirket i både amerikanske og kinesiske film som Bleeding Steel. Foto | Heyi Pictures

Jackie Chan støtter Kina

Actionstjernen erklærer sin støtte til det kinesiske styre, selv om folket i hans hjemland Hongkong demonstrerer for at bibeholde deres uafhængighed.

Af Claus Nygaard Petersen

Demonstrationer har raset intenst i Hongkong over hele sommeren.

Det startede som en protest mod en lov om udlevering af personer i kriminalsager til Taiwan og ikke mindst Kina. Efterhånden har det udviklet sig eksplosivt med kampe i gaderne.

Det er nu blevet et spørgsmål om bibeholdelse af uafhængigheden. Det prekære anliggende har skabt gnidninger, lige siden den tidligere britiske koloni blev overdraget tilbage til Kina i 1997.

En af byens største berømtheder, kungfu-ikonet Jackie Chan, har i et interview med det kinesiske CCTV udtrykt sin støtte til det kinesiske styre, skriver Daily Mail.

I samtalen med journalisten siger Chan, der blandt andet er kendt for actionkomedie-serien Rush Hour, at begivenhederne i Hongkong ”har gjort folk triste og deprimerede”.

”Jeg håber virkelig, at Hongkong snart kan vende tilbage til fredelige tilstande.”

Brug for kontrol
På den statsautoriserede tv-kanal bliver indslaget vist, mens sød melodisk underlægningsmusik akkompagnerer billeder af kinesiske patrioter, der holder det røde, femstjernede flag højt hævet.

Jackie Chan fortæller, at da han så en kampagne på CCTV’s Weibo-konto, delte han den med det samme på sin egen konto.

”Jeg ville på den ene side udtrykke min patriotisme som Hongkong-borger, kineser og flagvagt,”, siger verdensstjernen i den halvanden minut lange video.

Flagvagt henviser til, at man som borger støtter den kinesiske regering.

Det er ikke første gang Chan viser sin støtte til det kommunistiske styre.

”Hvis du er for fri, så er du ligesom Hongkong er nu. Det er meget kaotisk. Taiwan er også kaotisk,” sagde skuespilleren i 2009 på en konference ifølge britiske The Guardian og fortsatte:

”Jeg er langsomt begyndt at føle, at vi kinesere har brug for at blive kontrolleret. Hvis ikke vi bliver det, så gør vi bare, hvad der passer os.”

Video: Jackie Chan på kinesisk tv

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!