Nyhed
11. dec. 2018
Jake Gyllenhaal er den skyldige
Jake Gyllenhaal spiller politimand for fuld udblæsning i End of Watch fra 2012, men i den kommende genindspilning af Den skyldige vil skuespilleren formentlig give en mere afdæmpet præstation. Foto | Roman Vasyanov

Jake Gyllenhaal er den skyldige

Den populære skuespiller skal indtage Jakob Cedergrens rolle i en amerikansk genindspilning af Den skyldige, der er Danmarks Oscar-håb.

Af Nicki Bruun

Gustav Möllers danske debutfilm Den skyldige har været enormt populær i USA.

Filmen fik premiere på Sundance-festivalen, hvor den vandt en pris, og siden har amerikanske anmeldere kastet sig i svime over den nedbarberede fortælling om et alarmopkald til en forbitret politimand.

Nu fortsætter succesen for historien, der har fået et anderledes kvalitetsstempel. En genindspilning er nemlig under opsejling med ingen ringere end Jake Gyllenhaal i hovedrollen!

Det skriver det førende branchemedie Variety, der desuden kan berette, at skuespilleren skal producere den kommende film gennem selskabet Nine Stories, mens Bold Film står for finansieringen.

”Vi så Den skyldige på Sundance og var fuldstændig blæst bagover,” udtaler Gyllenhaal og hans medproducer Riva Marker til Variety.

”Möllers film binder mesterligt spænding sammen med et skarpt karakterstudie, og det er præcis den slags film, som Nine Stories er spændt på at udvikle.”

En fantastisk rejse
Den skyldige
blev valgt over Bille Augusts storsællert Lykke-Per og Hlynur Pálmasons prisvindende debutfilm Vinterbrødre som Danmarks Oscar-bud ved den forestående prisuddeling.

Den svenskfødte, men i Danmark uddannede instruktør Gustav Möller og hans producer Lina Flint er lige nu i gang med en kampagne for at få filmen til at ende blandt de nominerede i kategorien for bedste ikke-engelsksprogede film.

Nyheden om en amerikansk genindspilning er formentlig kun til det gode for Den skyldige.

Al omtale må siges at være god omtale på et tidspunkt, hvor det handler om at få så meget opmærksomhed som muligt på filmen, og medlemmerne i Oscar-akademiet er ikke nødvendigvis berømt for at vægte europæiske film højest.

”Vi er super spændt på det her samarbejde, og vi ser meget frem til at fortsætte den fantastiske rejse med Den skyldige,” siger Lina Flint til Variety.

Trailer: Den skyldige

Relevante artikler

Nyhed
20. sep. 2018
Svensker bag dansk Oscar-håb

Svensker bag dansk Oscar-håb

Biografanmeldelse
12. juni 2018
Den skyldige

Den skyldige

Sundance 2018
29. nov. 2017
Begrænsningens kunst

Gustav Möller: Begrænsningens kunst

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!