Nyhed
04. okt. 2021
James Bond slår alle rekorder
Den britiske agent James Bond (Daniel Craig) må endnu en gang gribe til våben, da verden bliver truet af ondskabsfulde forbrydere. No Time to Die har kurs mod at blive en af de mest indtjenende Bond-film. Foto | Nicola Dove

James Bond slår alle rekorder

No Time to Die får den bedste åbning af en Bond-film nogensinde i danske biografer, mens filmen også kommer godt fra start i resten af verden.

Af Nicki Bruun

Verden har måttet vente længe på den 25. James Bond-film No Time to Die.

Coronakrisen udskød over flere gange Daniel Craigs sidste tørn som den britiske Agent 007, men nu kan filmen endelig opleves i danske biografer.

Og her har den været en bragende succes siden premieren i torsdags, lyder det fra distributøren SF Studios.

No Time to Die har i den såkaldte åbningsweekend fra torsdag til søndag solgt 228.601 billetter. Inklusive andre visninger har filmen solgt næsten 270.000 billetter, hvilket gør No Time to Die til Bond-filmen med den bedste start i Danmark nogensinde.

”Vi kan slet ikke få hænderne ned, og det overgår vores vildeste forventninger,” udtaler distributionschef hos SF Studios, Frederik Malling Juul.

”Anmeldelser og publikums reaktioner har været helt i top, og når vi så får den største Bond-åbning nogensinde, er glæden total. Ventetiden var lang, men det gør os så ekstra glade på filmens vegne, på biografernes vegne og på publikums vegne, at vi nåede hertil.

Dansk 007-begejstring
No Time to Die får fem stjerner af Ekkos anmelder, Bond-eksperten Bo Tao Michaëlis. Han skriver, at Daniel Craig som ”den bedste skuespiller i hovedrollen nogensinde takker af med format i en af de mest vellykkede og smukke James Bond-film”.

Bond-filmene er historisk voldsomt populære på dansk jord. I Ekko #85 skriver biografejeren Sune Lind Thomsen, at vi som region målt per indbygger kun overgås af 007’s hjemland England i vores begejstring for agenten.

Vi fulgte op med et stort tema om James Bond i Ekko #86, hvor vi vendte alle sider af den britiske agent.

De fleste af Bond-filmene med Daniel Craig i hovedrollen har solgt over 800.000 billetter i danske biografer, og Spectre slog rekord med hele 915.318 solgte billetter.

No Time to Die har endnu ikke fået premiere i store markeder som USA, Kina og Frankrig, men filmen er også kommet godt fra start andre steder i verden.

Ifølge det amerikanske branchemedie Variety havde filmen i går søndag indtjent 762 millioner kroner.

James Bond i Ekko

Stort tema om James Bond i Ekko #86.

Få to gratis biografbilletter, når du tegner abonnement.

Køb magasinet i kiosker eller få det tilsendt.

Abonnenter har også adgang til magasinet digitalt.

Trailer: No Time to Die

Relevante artikler

Biografanmeldelse
29. sep. 2021
No Time to Die

No Time to Die

Nyhed
22. jan. 2021
James Bond udskudt igen

James Bond udskudt igen

Nyhed
24. sep. 2020
Nyt Ekko med tema om James Bond

Nyt Ekko med tema om James Bond

Biografanmeldelse
29. okt. 2015
Spectre

Spectre

04. okt. 2015
Ti bedste Bond-film

Ti bedste Bond-film

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!