Nekrolog
21. juli 2014
James Garner er død
Det var i rollen som den velklædte korthaj Maverick, at James Garner brød igennem som skuespiller. Lørdag døde han, 86 år gammel. Foto | Warner Bros. Television

James Garner er død

Den amerikanske skuespiller James Garner, kendt og elsket for rollen som Maverick, er død. Han blev 86 år gammel.

Af Kasper Sølvsten

Skuespiller James Garner døde lørdag i sit hjem i Brentwood, Los Angeles, 86 år gammel. Det skriver branchebladet Variety.

Garner brød igennem som tv-skuespiller i rollen som den charmerende Brett Maverick i westernkomedie-serien Maverick (1957-1962), der både i USA og Danmark blev et stort hit.

I 1970’erne spillede han hovedrollen i en anden populær tv-serie, detektiv-serien Rockford (1974-1980), der også blev populær i Danmark.

Som tv-skuespiller vandt Garner to Emmy-priser, og han modtog hele femten Emmy-nomineringer.

Sin egen rolles far
James Garners charmerende væsen og gode all american-udseende gav ham også masser af filmroller i løbet af karrieren.

Han havde store roller i film som Den store flugt (1963) og Victor/Victoria (1982), og i 1986 blev han nomineret til en Oscar for bedste mandlige birolle for sit skuespil i Martin Ritts Murphy, dit hjerte er i fare.

I 1994 spillede han Mavericks far i filmatiseringen af tv-serien, der en menneskealder tidligere havde gjort ham til en stjerne. Denne gang var det den unge stjerne Mel Gibson, der spillede Maverick.

James Garners sidste store rolle var i tv-komedieserien Fingrene væk fra min teenagedatter (2002-2005), der i Danmark blev sendt på TV3+.

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!