Nyhed
18. dec. 2016
Japansk anime tjener kassen
Efter traileren at dømme er Your Name en visuel lækkerbisken, som måske endda kan bide skeer med andre anime-perler som Akira og Chihiro og heksene. Foto | CoMix Wave Films

Japansk anime tjener kassen

Den japanske tegnefilm Your Name er den bedst sælgende film i Japan i år, og kritikerne kalder instruktøren for den nye Miyazaki.

Af Jens Steinicke Kjær

Det er nok ikke mange danskere, for hvem der ringer en klokke, når de hører navnet Makoto Shinkai.

Men han er altså en garvet japansk anime-instruktør, som blandt andet står bag den rørende anime-perle 5 Centimeters Per Second.

Hans nye film Your Name har fået voldsom succes i Japan og er i skrivende stund den bedst indtjenende film i landet.

Den havde japansk premiere i august, hvor den solgte 688.000 billetter til sammenlagt 61 millioner kroner. Tegnefilmen suger stadig folk i biografen, og ifølge animeguiden.dk. forventer man, at filmen vil indtjene små 400 millioner kroner.

Også i Kina, verdens næststørste filmmarked efter USA, er filmen et hit. Ifølge The Japan Times er Your Name den bedst sælgende japanske film i Kina nogensinde med en samlet billetindtægt på over 545 millioner kroner.

Dreng og pige imellem
Your Name følger den unge gymnasiepige Mitsuha. Hun er træt af at bo på landet og ønsker inderligt, at hun var en flot dreng fra Tokyo.

Det ønske går på magisk vis i opfyldelse, og i bedste Freaky Friday-stil bytter hun krop med drengen Taki, som går på gymnasiet i Tokyo.

Sådan bytter de tilværelse frem og tilbage, og med tiden lærer de at kommunikere med hinanden ved at efterlade sedler og beskeder på hinandens mobiltelefoner.

De to teenagere ender med at hjælpe hinanden gennem deres unikke egenskab. Mitsuha hjælper Taki med hans kærlighedsliv, og Taki gør Mitsuha bedre i skolen.

Flot modtagelse
Filmen har fået en pæn modtagelse hos anmeldere verden over, og den britiske avis The Guardian giver filmen maksimale fem stjerner.

Nogle spekulerer endda på, om Makoto Shinkai er på vej til at blive den nye Hayao Miyazaki, der har lavet besjælede film som Prinsesse Mononoke og Det levende slot.

Det er endnu uvist, om Your Name kommer i danske biografer.

Trailer: Your Name

Relevante artikler

Top 10
12. maj 2015
Anime uden Miyazaki

Top 10: Anime uden Miyazaki

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!