Nyhed
19. juli 2019
Japansk massemorder ville have hævn
Kyoto Animation er et anerkendt japansk animationsselskab, som torsdag blev forvandlet til et inferno, da en 41-årig mand hældte benzin ud i kontorbygningen og satte ild til væsken. Foto | Kyoto Animation

Japansk massemorder ville have hævn

Den formodede gerningsmand bag mordbranden, der har kostet 33 mennesker livet, hævder ifølge et medie, at Kyoto Animation har stjålet hans roman.

Af Claus Christensen

33 mennesker døde torsdag i en påsat mordbrand på Kyoto Animations kontor i byen Kyoto, der ligger i den japanske Kansai-region.

Alle ofrene er selskabets medarbejdere. Der er primært tale om unge mennesker, og tyve af ofrene er kvinder. Tolv mænd er døde, og én har endnu ikke kunnet identificeres.

Den formodede massemorder blev selv såret under attentatet og taget til fange. Det japanske politi oplyser, at der er tale om 41-årige Shinju Aoba. Ifølge det statslige japanske medie NHK har han haft psykiske problemer og er kendt af politiet.

I 2012 fik han tre et halvt års fængsel for et røveri i en døgnkiosk.

Trusler om mord
Branchebladet Variety skriver, at motivet bag forbrydelsen ifølge japanske Jiji Press kan være hævn.

”Jeg hældte en væske ud og satte ild til den, fordi selskabet stjal min roman,” skal Shinju Aoba have sagt.

Kyoto Animation har baseret adskillige af deres tegnefilm på romaner. Selskabets direktør, Hideaki Hatta, sagde torsdag til pressen, at hans selskab har modtaget adskillige e-mails, der har truet med ”død og mord”.

”Det er i sandhed sørgeligt, og mit hjerte er knust. Hvad kan få nogen til at ty til sådan en vold?” siger Hideaki Hatta.

Sørgende fans
Japanske medier rapporterer om, at Shinju Aoba kort forinden attentatet skal have købt 40 liters benzin på en nærliggende tankstation.

Da politiet kom frem, fandt de flere døde mennesker på første og anden sal i bygningen. De fleste kroppe – nitten i alt – lå på trappen, der ledte fra tredje sal til taget. De havde forsøgt at flygte, men døren til taget kunne angiveligt ikke åbnes indefra.

Kyoto Animation er et anerkendt selskab i Japan, der har skabt mange tegnefilm og -serier. Animé-fans har besøgt studiet og lagt blomster for at ære de døde.

”Jeg var så opmuntret og inspireret af det arbejde, KyoAni lavede,” siger en ung fan ifølge CNN. ”Jeg har ingen ord til at beskrive sorgen.”

Relevante artikler

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!