Nekrolog
18. feb. 2021
I skyggen af de store
Volker Schlöndorffs Bliktrommen fra 1979 følger drengen Oskar Metzerath (David Bennent), der vokser op i en krigsplaget og sønderbombet verden. Foto | Andrzej Biskupski

Nekrolog: I skyggen af de store

Den franske manuskriptforfatter Jean-Claude Carrière skrev Oscar-vinderen Bliktrommen og hjalp instruktører som Buñuel og danske Henning Carlsen med at finde deres stemme.

Af Sidsel Minuva

Der skal sin mand til at lægge sig ud med den legendariske surrealist Luis Buñuel. Den mand var manuskriptforfatter Jean-Claude Carrière.

Seks film skrev de sammen før Buñuels død i 1983. Den 8. februar i år gik også Jean-Claude Carrière bort i sit hjem i Paris. Han blev 89 år gammel.

Makkerparrets film tæller nogle af Buñuels mest berømte. En kammerpiges dagbog, Borgerskabets diskrete charme og Begærets dunkle mål var alle resultater af deres samarbejde.

Borgerskabets diskrete charme vandt i 1973 en Oscar for bedste ikke-engelsksprogede film, mens Carrière også var med til at skrive filmatiseringen af tyske Bliktrommen, der vandt prisen i 1980.

Jean-Claude Carrière fik allerede i 1963 selv en af de eftertragtede statuetter sammen med Pierre Étaix for deres kortfilm Heureux anniversaire. Og i 2015 blev Carrière hædret af Akademiet med en æres-Oscar for sit lange liv i filmens tjeneste.

Møde med Tati
Jean-Claude Carrière kom til verden i det sydvestlige Frankrig i 1931. I 40’erne flyttede hans familie til Paris, hvor han hurtigt spredte sine litterære vinger.

Efter som 26-årig at have udgivet sin første roman, Lézard, skubbede et skæbnesvangert møde med instruktøren Jacques Tati Carrière ind i filmens verden.

Jean-Claude Carrière havde set alle Tatis film flere gange i biografen, og da de mødtes under optagelserne af Festlige feriedage fra 1953 satte instruktøren Carrière til at skrive romaner baseret på hans film – og dem vandt forfatteren priser for.

Det var en skæv, men tilsyneladende effektiv måde at gå ind i filmproduktion på. 60 år senere havde Carrière været med til at lave over 150 film med forskellige instruktører, deriblandt danske Henning Carlsen.

Manuskriptforfatteren skrev sammen med Carlsen Oviri fra 1986, hvor en ung Sofie Gråbøl fik sin debut over for amerikanske Donald Sutherland. I 2012 var han med til at skrive Carlsens filmatisering af Gabriel Garcia Márquez’ Erindring om mine bedrøvelige ludere.

Og da Henning Carlsen døde i 2014, stod Carrière bag et flot mindeord i Ekkos spalter, hvor han hyldede danskerens åbne sind.

Hjælp til Buñuel
Men det var mødet med Luis Buñuel, der for alvor kom til at forme Jean-Claude Carrières karriere.

Ifølge filmtjenesten Criterion viste Carrières sydfranske ophav sig at være en fordel, da Buñuel ledende spurgte, om han drak vin. Carrière ikke blot drak vin, men hans familie lavede det også. Seks uger senere indledte de officielt deres filmiske samarbejde.

Deres partnerskab var dog op ad bakke til at starte med. Carrière var yngre end Buñuel, der allerede havde opnået en vis berømmelse. Det gjorde det svært for Carrière at sige sin mening eller trodse Buñuel.

Jean-Claude Carrière har i et interview med The Guardian sagt, at en manuskriptforfatter arbejder bedst i skyggerne. Men der er ikke nogen tvivl om, at hans evne til at skabe vilde twists i sine historier har haft enorm betydning for Buñuels film.

”Nogle gange måtte jeg hjælpe ham med at være Buñuel. Enhver original kunstner har en tendens til engang imellem at ville være en anden, end han er. Så når han afviste nogle mærkelige idéer, jeg foreslog, måtte jeg overbevise ham om at være mere Buñuel igen,” har Jean-Claude Carrière sagt.

Karrieren og kærligheden
Jean-Claude Carrières mest berømte manuskript er nok det, han skrev til Philip Kaufmans Tilværelsens ulidelige lethed fra 1988. Det er en filmatisering af Milan Kunderas roman af samme navn og blev nomineret til en Oscar for bedste manuskript.

Her spiller Daniel Day-Lewis hovedrollen som kirurgen Tomas, der efter den sovjetiske invasion i 60’ernes Tjekkoslovakiet kæmper med både karrieren og kærligheden.

På sine ældre år skrev Carrière flere film om store kunstnere.

Manuskriptforfatteren lavede sammen med Milos Forman i 2006 Goya’s Ghost, der handler om den franske maler Francisco Goya. En af hans sidste film blev Julian Schnabels Van Gogh – ved evighedens port (2018), hvor Willem Dafoe spiller Vincent van Gogh.

Jean-Claude Carrière efterlader sig en kone, forfatteren Nahal Tajadod, og to børn fra forskellige ægteskaber.

Jean-Claude Carrière om Luis Buñuel

Relevante artikler

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

”Jeg er stadig lavet af teflon”
Interview
06. juni 2013

”Jeg er stadig lavet af teflon”

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!