Nyhed
21. dec. 2019
”Jeg er tilbage som kulturminister”
”Det er lige så stille begyndt at krible i mig for at komme i gang igen,” skriver Joy Mogensen, der har været sygemeldt, siden hun i oktober nedkom med et dødt barn. Foto | Steen Brogaard

”Jeg er tilbage som kulturminister”

Joy Mogensen vender tilbage som kultur- og kirkeminister efter nytår, meddeler Statsministeriet i en pressemeddelelse, og ministeren uddyber selv beslutningen på sin Facebook-side.

Af Claus Nygaard Petersen

Den 7. oktober nedkom kultur- og kirkeminister Joy Mogensen med en lille pige, som var død.

Nu vender hun tilbage på arbejdet, og ministeren er klar til at komme i arbejdstøjet igen efter at have bearbejdet tabet af datteren Sarah.

I en pressemeddelelse fra Statsministeriet oplyses det, at ”kulturminister og kirkeminister Joy Mogensen har ytret ønske om med virkning fra den 1. januar 2020 igen at overtage ledelsen af de under Kulturministeriet og Kirkeministeriet hørende forretninger”.

Kribler for at arbejde
På Facebook bekræfter Joy Mogensen sin tilbagevenden til embederne og dansk politik.

”Så blev det offentligt, at jeg er tilbage som kultur- og kirkeminister den 1. januar. Det glæder jeg mig til,” indleder ministeren sit opslag og fortsætter:

”Det er svært at finde ud af, hvornår det rigtige tidspunkt for at komme tilbage på arbejde er, og det er meget individuelt, hvornår man er klar. Men for mig er det rigtigt at komme tilbage nu. Det er lige så stille begyndt at krible i mig for at komme i gang igen.”

Tak til støtterne
Joy Mogensen takker de fungerende ministre Rasmus Prehn og Benny Engelbrecht for deres indsats, mens hun har været væk. Og hun understreger, at hun ikke vil udtale sig om nogen politiske emner, før hun er vendt på arbejde i det nye år.

Hun takker en skare af mennesker for at have støttet hende igennem forløbet, hvor især statsminister Mette Frederiksen og stabschef Martin Rossen bliver fremhævet.

Også følgerne på Facebook får en varm hilsen med på vejen.

”Alle jer, der har skrevet og støttet mig, tusinde tak. I har betydet mere, end I aner,” skriver ministeren.

”Jeg under alle en god chef, trofaste venner, gode kolleger og den støtte, jeg har mærket. Jeg glæder mig til hverdagen med jer i det nye år.”

Relevante artikler

Nyhed
07. okt. 2019
Kulturminister mister sit barn

Kulturminister mister sit barn

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

En stjerne fødes i nyt Ekko
Nyhed
30. aug. 2018

En stjerne fødes i nyt Ekko

Da min kornmark blev Halmtorvet
sommerserie
23. aug. 2020

Da min kornmark blev Halmtorvet

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!