Svensk talent: Jeg løb en stor risiko

Mange har bemærket, at den svenske, kvindelige instruktør med indvandrerbaggrund, Gabriela Pichler, har evner inden for den socialrealistiske genre.

I år var hun nomineret til Nordisk Råds Filmpris for sin kritikerroste debutspillefilm Spise sove dø. Filmen handler om den muslimske kvinde Raša, der forsøger at tage sig af sin arbejdsløse far, men selv mister jobbet på en salatfabrik.

Scratches er Gabriela Pichlers afgangsfilm fra Filmhögskolan i Göteborg. Den vandt den største svenske filmpris, Guldbaggen, for bedste kortfilm i 2009.

Fire nordiske filmmagasiner, inklusive Ekko, har udvalgt Scratches til dvd’en Directors to Watch, hvor de største, nye nordiske talenter præsenteres. Dvd’en følger med det aktuelle Ekko #63.

Hader ”skrevne” dialoger
I Scratches hænger en gruppe rastløse unge ud på en forladt fabriksgrund uden noget at foretage sig, og deres forældre er ikke i sigte. Filmen er et øjebliksbillede snarere end en klassisk historie.

– Hvordan kom du på ideen til filmen?

”Jeg havde nogle emner, jeg gerne ville udforske, og fordi jeg stadig gik på filmskole, var det et perfekt sted at eksperimentere. Jeg ville arbejde med en gruppe, have mange mennesker foran kameraet og vise brudstykker af individer i stedet for at have en enkelt hovedrolle,” forklarer instruktøren.

”Jargonen skulle være autentisk og føles ægte. Jeg hader, når dialog i film føles ’skrevet’ af voksne. Det er også derfor, jeg ville prøve at arbejde med amatørskuespillere. Jeg ville optage på en enkelt location – en lukket fabrik – med alle de æstetiske kvaliteter, der fulgte med.”

Uforudsigelige optagedage
– Hvad var den største udfordring ved at lave filmen?

”Mit cast var 22 unge – der var mellem ni og nitten år gamle – og så en kat. Vi filmede udenfor. Det gjorde hele situationen meget uforudsigelig, og jeg blev nødt til at være meget fleksibel med hensyn til, hvad der kunne ske. Men det var sjovt at arbejde med dem.”

Directors to Watch-dvd’ensætter fokus på de store nye talenter, der gemmer sig rundt omkring i den nordiske filmundergrund. Alle spås en stor fremtid, men for Gabriela Pichlers vedkommende er karrieren allerede skudt godt i gang.

– Hvad har filmen betydet for din karriere?

”Den gav mig en Guldbagge for bedste kortfilm, og den blev anerkendt på festivaler verden over. Det viste sig at være vigtigt, da jeg startede på min første spillefilm, Spise sove dø, som nylig udklækket instruktør fra filmskolen.”

Ensartet filmbranche
– Hvad synes du selv om Scratches i dag?

”Det er et forsøg på at gøre noget anderledes. Jeg ville ikke fokusere på historien, men på situationer og samtaler.”

”Når man løber en stor risiko og gør noget anderledes, så kan man ende med en film, hvor man er glad for det, der er nyt i den, men så mangler den andre ting. Som en historie for eksempel,” fortæller hun.

”Men som et forsøg eller en undersøgelse synes jeg, at den er interessant. Jeg elsker karakterne og det naturlige skuespil.”

– Hvad var det vigtigste, du lærte af at lave filmen?

”At man skal holde sig til sine ideer.”

– Hvis du kunne ændre én ting ved spillefilm i Norden, hvad skulle det så være?

”Jeg ville skabe større mangfoldighed i den gruppe af folk, der får en chance for at lave film. Filmbranchen er stadig meget ensartet, når det kommer til etnicitet, socialklasse og køn, og det påvirker filmenes kvalitet.”