Jens Arentzen er død

I den brede offentlighed er han mest kendt for rollen som bankdirektør Hans Christian Varnæs’ søn, Ulrik.

Men Jens Arentzen var også manuskriptforfatter, instruktør, konsulent, projektudvikler, underviser og projektleder.

Frem for alt var han en af de mest intense og karismatiske personligheder i filmbranchen.

Nu er Jens Arentzen død i en alder af kun 64 år efter en kræftsygdom.

Roller og film
Han blev født i 1958 på Frederiksberg i København. Med en psykisk syg mor og en passiv far lærte han i en tidlig alder at stå på egne ben.

Det store gennembrud kom i tv-succesen Matador, hvor han spiller søn af byens fine bankdirektør. Det blev til en række biroller i film som Midt om natten, De uanstændige, Ballerup Boulevard og Kærlighed ved første hik 3 – Anja efter Viktor.

Og i Anders Refns tv-serie Een gang strømer … brillerer han i rollen som Jens Okkings unge makker, kriminalassistent Sten Dahl.

Så tog han springet til at blive instruktør med tv-filmen Lille John i 1995. Året efter lavede han kortfilmen Blomsterfangen, hvor Jens Okking og Mads Mikkelsen spiller far og søn, der begge pludselig befinder sig i samme fængsel som indsatte.

Skræmmende nærvær
Fem år senere vandt han en Robert med kortfilmen Solen er så rød, der også handler om forholdet mellem en søn og hans far og kredser om en familiehemmelighed. Hovedrollerne spilles af blandt andre Jens Okking og Paprika Steen.

Sidstnævnte kommenterer Arentzens død på sin Instagram-konto.

”Vi mødte hinanden, da jeg var seksten år, og jeg havde set dig på Bristol Teatret i Lille Eyolf. Jeg var blown away af dit intense og indimellem skræmmende nærvær. Og nok også lidt forelsket. Op gennem årene byggede du mig op og fortalte mig, jeg ville blive til noget stort,” skriver Paprika Steen.

Det tegnede mere end lovende for Arentzens karriere som instruktør, men det blev underligt nok ikke til flere fiktionsfilm som instruktør. I stedet helligede Jens Arentzen sig arbejdet som konsulent, underviser og foredragsholder.

Med sit brændende nærvær og sin vilde energi var han i stand til at tryllebinde publikum, uanset om han talte om skuespil, kommunikation eller kunsten at leve livet.

Han tog min hånd
Overtegnede har ved en enkelt lejlighed mødt Jens Arentzen for mange år siden.

Efter et foredrag gik jeg som den kritiske studerende op til ham for at stille et spidsfindigt spørgsmål. Men han afvæbnede mig på stedet ved at tage min hånd og stryge den kærligt, mens han kiggede mig dybt ind i øjnene.

Det var sådan, mange i filmbranchen oplevede Jens Arentzen.

Han var et kraftværk af inspiration og forførelse. Han blev en af landets mest benyttede undervisere, konsulenter og foredragsholdere.

”Jeg instruerer instruktører i at instruere – et fag, der er underkendt,” lød hans karakteristisk finurlige beskrivelse af et undervisningsforløb.

Det slog gnister og var aldrig kedeligt, når Jens Arentzen var til stede i lokalet.

Cirkushesten
Den sidste rolle var som kriminalkommissær i tv-serien Lærkevej fra 2010.

”Jeg har ikke lagt skuespil på hylden, jeg har bare ikke syntes dét gibbede i mig med dét, jeg er blevet spurgt om at medvirke i. Eller også har logistikken være umulig,” skriver han på hjemmesiden og tilføjer:

”Men bare spørg løs, en cirkushest bli’r nemt opstemt ved duften af savsmulden, celluloiden eller de skrå brædder.”

I 2013 var han vært på DR2-serien Erkendelsens time, hvor han talte med mennesker, der – ligesom ham selv – var opvokset i en dysfunktionel familie.

Han nåede også at udgive en række bøger – fra Skuespillerens værktøjer til Barnet, byen og verden, om samtidens oversete skæbner.

Jens Arentzen efterlader sig en datter og to børnebørn.