Nyhed
28. aug. 2013
Joachim Trier-film stoppet i New York
I februar-nummeret besøgte Ekko Joachim Trier i Oslo, hvor han blandt andet fortalte om det filmprojekt, som nu er løbet ind i vanskeligheder. Foto | Jan Buus

Joachim Trier-film stoppet i New York

Det norske stortalent skulle have startet indspilningerne af sin første internationale film i New York til september.

Af Jeppe Mørch

Joachim Trier er en af Skandinaviens største filmtalenter, hvilket Ekko satte spot på ved at udsende hans første to spillefilm på dvd #24, der fulgte med Ekko #60.

Filmene Reprise og Oslo, 31. august skabte international opmærksomhed om den norske instruktør, og vejen syntes at være banet for større, internationale projekter.

Derfor virkede det kun naturligt, da Ekko tidligere på året kunne berette om, at Trier havde startet forarbejdet til sin første engelsksprogede film, Louder Than Bombs.

Finansieringen glippede
Men nu er projektet udsat på ubestemt tid.

Det lykkedes ikke producenten Motlys at rejse nok penge til filmen, og det selvom at indspilningerne allerede skulle være startet 25. september i New York.

”Det lykkedes os desværre ikke i tide at få finansieret filmen, sådan som vi havde håbet på, og vi vælger derfor at afslutte det igangværende forarbejde i New York. Vi er kede af at måtte tage denne beslutning så tæt på optagestart og beklager over for instruktør, skuespillere og alle andre involverede,” skriver Motlys i en pressemeddelelse.

Huppert og Byrne
Filmen skulle have været en større international co-produktion med et estimeret budget på 46 millioner danske kroner. Også Det Danske Filminstitut skulle have deltaget i finansieringen af filmen, men kommer altså i første omgang ikke til at skulle udbetale støttemidler.

Louder Than Bombs handler om en kvindelig krigsfotograf, der skulle være blevet spillet af Isabelle Huppert – kendt fra flere af Michael Hanekes film.

Hendes ægtemand og søn skulle have været spillet af henholdsvis Gabriel Byrne og Jesse Eisenberg. De gør en dramatisk opdagelse, da de – efter hendes dødsfald – går igennem efterladte krigsfotografier.

Tror stadig på projektet
Motlys har dog tilsyneladende ikke opgivet projektet, selv om det kan blive nødvendigt at finde nye skuespillere – for eksempel har stjerner som Jesse Eisenberg og Isabelle Huppert sædvanligvis en fyldt kalender.

”Gennem arbejdet med filmen har vi mødt stor interesse for og støtte til projektet både fra det internationale marked af filmdistributører og offentlige institutioner i Norden og Europa,” skriver selskabet i pressemeddelelsen og slutter:

”Vi har derfor stor tiltro til, at projektet vil blive realiseret i nær fremtid.”

Joachim Trier afslørede i Ekko #60, at titlen Louder Than Bombs er hentet fra det første album, som rockgruppen The Smiths udsendte i USA. Den er således indirekte et vink om, at det er første gang, Joachim Trier arbejder på den side af Atlanterhavet.

Relevante artikler

Nyhed
12. maj 2013
Store stjerner i Joachim Triers næste film

Store stjerner i Joachim Triers næste film

Nyhed
28. juni 2012
Norsk mester om at filme tanker

Norsk mester om at filme tanker

Interview
17. okt. 2011
Vi har brug for tragedier

Vi har brug for tragedier

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

En stjerne fødes i nyt Ekko
Nyhed
30. aug. 2018

En stjerne fødes i nyt Ekko

Da min kornmark blev Halmtorvet
sommerserie
23. aug. 2020

Da min kornmark blev Halmtorvet

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!