Nyhed
10. apr. 2017
Joachim Trier modtager pris i Danmark

Skyerne over Oslo var mørke, da Ekko besøgte Joachim Triers hjemby i 2015. Forhåbentlig er vejret bedre, når den norske instruktør kommer til sin fødeby København for at modtage Peter Emil Refns Pris.

Foto | Territorium

Joachim Trier modtager pris i Danmark

Den norske instruktør er på trapperne med sin næste film, men får den 18. april en pris, som hans fjerne slægtning Lars von Trier tidligere har modtaget.

Af Nicki Bruun

Der er lige kommet en kort trailer til Joachim Triers kommende film, gyseren Thelma, hvor den norske instruktør kaster sig over horror-genren.

Det er den stilistiske nysgerrighed, der har gjort Trier – som er halvt dansk gennem sin far, tonemesteren Jacob Trier – til en af nordisk films førende instruktører sammen med den fjerne slægtning Lars von Trier.

Nu får de to endnu mere tilfælles.

Danske von Trier fik i 1999 Peter Emil Refns Pris, og turen er i år kommet til Joachim Trier, som den 18. april besøger sin fødeby København for at modtage prisen.

Det sker kl. 15 i Grand Teatret, hvor Peter Emil Refn, som prisen er opkaldt efter, var en kvalitetsbevidst leder og filmimportør i mange år frem til sin død i 1994.

Nicolas Winding Refn, Natasha Arthy, Lukas Moodysson og Dagur Kári er tidligere modtagere af prisen.

Halveret pengepræmie
Ifølge den pressemeddelelse, som Grand Teatret og deres distributionsled Camera Film netop har sendt ud om begivenheden, er Joachim Trier i gang med at færdiggøre Thelma.

Forhåbentlig er han meget tæt på.

Vi krydser nemlig fingre for, at instruktørens norske film efter den engelsksprogede debut Louder Than Bombs bliver trukket op af hatten, når Cannes-festivalen på torsdag annoncerer programmet.

Grand Teatret skriver, at selv om Louder Than Bombs blev udtaget til hovedkonkurrencen på selvsamme festival, har Joachim Trier gjort størst indtryk på norsk med Reprise og Oslo, 31. august, som i øvrigt er udgivet på den dobbelte Ekko-dvd #24

Da Lars von Trier fik prisen i 1999 var det særligt for Idioterne, og dengang var pengepræmien på 100.000 kroner, som de andre prismodtagere også har fået. I 2006 modtog Dagur Kári 105.000 kroner ifølge Politiken, men det var også før finanskrisen.

Når Joachim Trier den 18. april modtager Peter Emil Refns Pris i biografens café, må han dog nøjes med 50.000 kroner.

Relevante artikler

Biografanmeldelse
01. dec. 2015
Louder Than Bombs

Louder Than Bombs

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!