Nyhed
02. sep. 2013
Joachim Trier: ”Overraskende og trist”
”Hvis Eskil og jeg sidder længe nok i et rum sammen (det kan desværre tage lidt tid), så kommer vi altid ud med noget, som jeg brænder stærkt for at lave,” skriver Joachim Trier i en mail til Ekko om planerne for sin næste film. Foto | Jan Buus

Joachim Trier: ”Overraskende og trist”

Det norske stortalent, Joachim Trier, oplyser over for Ekko, at han begynder at skrive på et andet projekt, efter at Louder Than Bombs er blevet stoppet.

Af Claus Christensen

Det engelsksprogede familiedrama Louder Than Bombs skulle have været norske Joachim Triers første internationale filmprojekt.

Og med de kritikerroste norske spillefilm Reprise og Oslo, 31. august, som Ekko udgav på dvd #24, var der store forventninger til Triers tredje film, der havde en stjernebesætning med Isabelle Huppert, Gabriel Byrne og Jesse Eisenberg.

Men i sidste uge meddelte producenten Motlys kort før optagestart, at man måtte udsætte produktionen på ubestemt tid, fordi man ikke var i stand til at rejse penge nok.

”Efter et meget værdifuldt forarbejde – med et fantastisk filmhold og utrolige skuespillere i New York denne sommer – er det vældig overraskende og trist, at filmen nu pludselig bliver udsat,” skriver Joachim Trier i en mail til Ekko.

Det er den 39-årige instruktørs første offentlige kommentar til beslutningen.

”Jeg vælger nu at skrive på et andet projekt, jeg har under udvikling, men jeg håber at vende tilbage til Louder Than Bombs snart,” fortsætter Trier, der netop er vendt hjem til Oslo fra New York.

Joachim Trier skal igen skrive med sin faste, norske samarbejdspartner, Eskil Vogt, som også var med til at skrive manuskriptet til Louder Than Bombs.

”Er der én ting, som har fungeret i næsten tyve år, er det: Hvis Eskil og jeg sidder længe nok i et rum sammen (det kan desværre tage lidt tid), så kommer vi altid ud med noget, som jeg brænder stærkt for at lave.”

Eskil Vogt debuterer i øvrigt selv som instruktør til næste år med Blind, om en 35-årig, blind kvinde, som har isoleret sig i sin lejlighed og begynder at fantasere for at holde isolationen ud.

Relevante artikler

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

En stjerne fødes i nyt Ekko
Nyhed
30. aug. 2018

En stjerne fødes i nyt Ekko

Da min kornmark blev Halmtorvet
sommerserie
23. aug. 2020

Da min kornmark blev Halmtorvet

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!