Nyhed
11. nov. 2021
John Cleese er træt af woke-kultur
I rollen som den utilpassede hotelbestyrer Basil Fawlty går John Cleese strækmarch og brugeren fingeren som Hitler-overskæg i Halløj på badehotellet. Foto | BBC

John Cleese er træt af woke-kultur

”Verden bliver mere og mere vanvittig, så at være ude at trit med tiden er ideelt, hvis man skal bevare forstanden,” skriver komikeren, der har trukket sig fra arrangement i protest mod cancel culture.

Af Nicki Bruun

Britiske John Cleese har både på egen hånd og som medlem af Monty Python skabt noget af nyere tids sjoveste komik.

Den 82-årige skuespiller er kendt for film som Monty Python og de skøre riddere samt tv-serien Halløj på badehotellet, hvor intet er helligt for det komiske blik.

Men han finder det ikke særligt morsomt, at debatforeningen Cambridge Union har blacklistet kunsthistorikeren Andrew Graham-Dixon, fordi han har lavet en parodi af Adolf Hitler.

Det har fået John Cleese til at droppe et planlagt arrangement på universitetet Cambridge, hvor han selv har studeret jura.

”Jeg så frem til at tale for studerende på Cambridge denne fredag, men jeg har hørt, at en person er blevet blacklistet for at efterligne Hitler. Jeg har desværre gjort det samme i et Monty Python-show, så jeg blacklister mig selv, før andre gør det,” skriver John Cleese på Twitter ifølge mediet Variety.

”Jeg beklager over for alle på Cambridge, der havde håbet at snakke med mig, men måske kan nogle af jer finde et sted, hvor woke-regler ikke gælder.”

Kritik og opbakning
John Cleese skulle på universitetet have talt om sin dokumentarserie Cancel Me, der handler om såkaldt cancel culture. Det er et fænomen, hvor større grupper tager kollektivt og moralsk afstand fra blandt andet kunstværker og enkeltpersoner.

Aflysningen ærgrer Keir Bradwell, der er leder af debatforeningen Cambridge Union.

”Vi så meget frem til at have John blandt os. Det ville have været et fantastisk arrangement, og vores medlemmer så meget frem til at høre ham – hans dokumentar er meget aktuel,” udtaler Bradwell ifølge Variety og fortsætter:

”Vi håber meget, at han vil komme til os på et tidspunkt. Han er den slags taler, der passer perfekt til vores publikum og i vores rum.”

Siden historien kom frem i går, har John Cleese fået både kritik og opbakning på Twitter. Mange hylder hans ret til at udtrykke sig frit, mens andre anklager ham for at være håbløst ude af trit med tiden.

Til det skriver komikeren på Twitter: ”Verden bliver mere og mere vanvittig, så at være ude at trit med tiden er ideelt, hvis man skal bevare forstanden.”

Video: John Cleese i Halløj på badehotellet

Relevante artikler

Nyhed
14. juni 2020
BBC på hastigt tilbagetog i censursag

BBC på hastigt tilbagetog i censursag

Cph:Dox 2019
22. mar. 2019
Assholes: A Theory

Assholes: A Theory

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!