Nyhed
23. jan. 2014
Jon Bang Carlsen formand for nyt legatudvalg
Jon Bang Carlsen står i spidsen af det nye Legatudvalg for Film, hvor han sammen med Rasmus Heisterberg og Kathrine Windfeld skal uddele støtte til filmkunstnere. Foto | Jon Bang Carlsen

Jon Bang Carlsen formand for nyt legatudvalg

Filmkunsten har fået sit eget udvalg under Statens Kunstfond. Det skal årligt uddele 4,1 millioner kroner.

Af Marie Andersen

Hvis man som filmkunstner vil søge støtte hos Statens Kunstfond, skal man ikke længere konkurrere med kollegerne fra scenekunsten.

Da Statens Kunstråd takkede af 1. januar 2014, blev al kunststøtte samlet hos Statens Kunstfond. Her har man forsøgt at forenkle systemet, og i den forbindelse har man givet filmkunsten, der tidligere var slået sammen med scenekunsten, sit eget udvalg.

Det nye Legatudvalget for Film skal ledes af den garvede dokumentarist Jon Bang Carlsen, der har skabt en klassiker som Før gæsterne kommer ogsenest har instrueret I kærlighedens navn.

Han får hjælp af manuskriptforfatter Rasmus Heisterberg (En kongelig affære) og instruktør Kathrine Windfeld (Hamilton), der årligt skal uddele 4,1 millioner kroner til filmkunstnere.

Vil give tilbage
Udvalgets medlemmer, der er udpeget af kulturministeren og Statens Kunstfonds Repræsentantskab, har alle selv haft gavn af støttesystemet.

”Jeg synes, det er på tide at yde lidt tilbage til et støttesystem for den frie kunst, som jeg respekterer dybt,” siger Jon Bang Carlsen om sit nye hverv i en pressemeddelelse fra Kulturstyrelsen.

”Det har haft stor betydning for mit eget arbejde med personlige billedspejlinger af en fælles verden,” siger han.

Legater og præmieringer
Udvalget uddeler treårige arbejdsstipendier og arbejds- og rejselegater til ansøgere samt de såkaldte præmieringer, der tildeles på udvalgets eget initiativ.

Udvalget kan selv bestemme, hvordan de 4,1 millioner kroner skal fordeles på legater og præmieringer. Tidligere er det blevet til både store og små beløb.

I 2013 erhvervede Michael Noer sig således et arbejdslegat på 280.000, mens Thomas Vinterberg og Tobias Lindholm hver modtog en præmiering på 15.000 kroner for Jagten.

Relevante artikler

Interview
04. dec. 2013
Fadertabets evige evergreen

Fadertabets evige evergreen

Biografanmeldelse
04. dec. 2013
I kærlighedens navn

I kærlighedens navn

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!