Nyhed
02. juni 2021
Kæmpe stjerner checker ind på Riget
Nikolaj Lie Kaas iført mundbind bliver instrueret af Lars von Trier under optagelserne af den nye sæson af Riget. Foto | Henrik Ohsten

Kæmpe stjerner checker ind på Riget

Lars Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas tilslutter sig den allerede imponerende rolleliste i ny sæson af Lars von Triers epokegørende tv-serie.

Af Nicki Bruun

Det tegner til at blive en stjernespækket omgang, når Lars von Trier vender tilbage med tredje sæson af den populære gyserserie Riget

Rollelisten tæller Ghita Nørby, Søren Pilmark og Peter Mygind, der i 90’erne medvirkede i de oprindelige to sæsoner om det godes kamp mod det onde på Rigshospitalet i København. 

Og nu er to af Danmarks største mandlige skuespillere blevet tilføjet. 

Lars Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas checker begge ind på Riget, hvor de skal spille henholdsvis konfliktsky overlæge og indebrændt reservelæge. Det skriver Viaplay, DR og Zentropa – som sammen producerer den nye sæson – i en pressemeddelelse. 

Det bliver den første genforening mellem Trier og Nikolaj Lie Kaas siden Idioterne fra 1998. For navnebrødrene Lars Mikkelsen og Lars von Trier bliver det deres første samarbejde nogensinde. 

Premiere til næste år
Tredje sæson af Lars von Triers epokegørende tv-serie hedder Riget Exodus og bliver ifølge pressemeddelelsen den uigenkaldeligt sidste. 

Lars von Trier har skrevet manuskriptet sammen med Niels Vørsel, der også var med til at lave de første to sæsoner. 

Den kommende sæson har Bodil Jørgensen – der også medvirker i Idioterne – i en hovedrolle som søvngængeren Karen, der søger svar på seriens uafklarede spørgsmål. Da hun en aften går i søvne, ender hun på mystisk vis foran Rigshospitalet, hvor porten til Riget er begyndt at åbne sig på ny. 

Optagelserne foregår sommeren ud, og Riget Exodus har forventet premiere på Viaplay i 2022. Derefter bliver serien også i en kortere periode vist på DR.

Relevante artikler

Nyhed
17. maj 2021
Stjerner vender tilbage til Riget

Stjerner vender tilbage til Riget

Nyhed
17. dec. 2020
Trier vender tilbage til Riget

Trier vender tilbage til Riget

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Det mørke tårn bliver udskudt
Nyhed
04. nov. 2016

Det mørke tårn bliver udskudt

”Jeg er stadig lavet af teflon”
Interview
06. juni 2013

”Jeg er stadig lavet af teflon”

Homeland den store Emmy-vinder
Nyhed
24. sep. 2012

Homeland den store Emmy-vinder

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!