Cannekdote
18. maj 2014
Gi’r et frimærke Guldpalmen?
Timothy Spall leverer en overbevisende præstation som den britiske kunstmaler Mr. Turner, der er blevet flot modtaget i Cannes og kan give Mike Leigh Guldpalmen for anden gang. Foto | Dick Pope

Cannekdote: Gi’r et frimærke Guldpalmen?

På pressemødet i Cannes forleden takkede den britiske instruktør Mike Leigh for at få to fjollede spørgsmål.

Af Claus Christensen

At Mike Leigh skulle levere dagens Cannekdote, lå ikke i kortene. Den 71-årige britiske instruktør er seriøs, sarkastisk og skarptunget – ikke typen, der på strør om sig med kulørte kommentarer og underholdende historier.

Men på pressemødet i Cannes forleden blev Leigh spurgt af Peter Howell fra Toronto Star:

Hr. Leigh, jeg har lagt mærke til, at din Guldpalme-vinder, Hemmeligheder og løgne, kommer på et frimærke fra Royal Mail. Betragter du det som et godt tegn for Mr. Turners Guldpalme-chancer, og giver det dig ikke status som et britisk ikon? Eller var du det i forvejen?

”Jamen, det er rart at få to fjollede spørgsmål,” svarede Mike Leigh til stor moro for pressefolkene.

”Det er skønt, at Hemmeligheder og løgne findes på et frimærke. Det er desværre et frimærke, der er dyrere end dem, jeg normalt bruger, når jeg sender et brev.”

”Royal Mails pr-folk bad mig om et citat, som de kunne bruge til at sælge frimærket. Jeg vidste ikke rigtig, hvad man skulle sige, så citatet lyder: ’Jeg håber, at ingen, der nogensinde bruger dette frimærke, vil glemme de tusinder af spædbørn, der bliver bortadopteret hvert år.’”

”For i sidste ende handler filmen om noget vigtigt, og jeg tænkte, at det måske var noget, folk burde blive mindet om. Hvad var dit andet spørgsmål? Noget med ikoner?”

Giver det dig status som britisk ikon, eller er du allerede et ikon?

”Som en billedstormende person håber jeg, at jeg kan modstå fristelsen af at være et ikon, som du ellers antyder, at jeg kunne lade mig forføre af.”

Her kunne skuespilleren Timothy Spall ikke modstå fristelsen fra at blande sig.

”At blive beskyldt for at være et ikon er ligesom at blive beskyldt for at være excentrisk. Det er ikke noget, du selv kan afgøre,” sagde Timothy Spall, hvortil Mike Leigh replicerede:

”Vi er mere bevidste om at være excentrikere end om at være ikoner.”

Relevante artikler

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!