Artikler I kategorien: Tema

Den 82-årige danske animator Børge Ring har boet i Holland i 50 år og har haft hele Europa som sin arbejdsplads. Han har vundet en Oscar for en af sine egne film, arbejdet for Steven Spielberg og Pink Floyd, og han tæller en håndfuld af de store Disney-animatorer blandt sine beundrere.

Engang var han punker. I dag er han en stor kanon i reklamebranchen og kører rundt i en Folkevognsboble, der er malet som chokoladeskildpadde og betalt af Toms Chokolade. ”Det er en pointe for mig at vise, at jeg sælger ud,” siger Søren Fauli til EKKOs Christian Monggaard.

Grænsen mellem reklame og kunst er ikke forsvundet, selv om det nogle gange kan se sådan ud. Men den bliver i stigende grad overskredet og udfordret – på godt og ondt, skriver kunsthistoriker Rune Gade.

EKKO har bedt tekstforfatteren Claus Skytte fra Reklamebureauet Propaganda McCann om at vise, hvordan han udvikler en kreativ ide. Han bad til gengæld om at få en mere konkret problemstilling, og da vi ønskede en reklamekampagne for EKKO, nægtede han – medmindre der kom penge på bordet. Vi foreslog ham derfor at lave en fiktiv kampagne for B&O.

Det er vanskeligt at forstå de sidste 25 års Carlsberg-reklamer, hvis man udelukkende går på jagt efter frække symboler. Tidsånd, markedspositioner og løftede pegefingre sætter deres aftryk på reklamen, skriver forfatteren Asger Liebst, der sammenligner ølreklamer i tre årtier.

Et flot billede og en slagkraftig tekst er ikke længere nok. Vor tids ungdomsreklamer skal være kulturelle begivenheder, skriver forsker John Thorup og bruger den berygtede reklame for REMREM-ure som eksempel.

Kynisk fjols eller journalist med følelser? En tidligere medarbejder på Ekstra Bladet taler med avisens nuværende kriminalreporter Niels Pinborg, der har skrevet en række opsigtsvækkende forsidehistorier.

Det er godt tv, når folk flipper ud, lyver, stjæler, stikker sig i armen, bryder sammen og er bevidstløse. Men hvad gavner det? Antropolog Max Pedersen diskuterer vores trang til socialpornografi og politiets rolle som mediealfonser.

Han tog tv-mediet og journalistikken under kærlig behandling i DR2-programmet De uaktuelle nyheder. Men hvad var egentlig hans budskab? Vi bringer et uaktuelt interview med Mikael Bertelsen.

Vi har efterhånden lært at være kritiske over for reportagefotografiet. Og vi ved godt, at mediebilledet er styret og iscenesat. Fotohistorikeren Mette Sandbye anskuer diskussionen om de spektakulære pressefotos fra en anden vinkel: De kan fungere som nødvendig bearbejdning af traumer.

Engang var pornoens frigivelse en idealistisk frihedskamp, som den kulturelle elite engagerede sig i. Siden blev pornofilmen en kommerciel kæmpeindustri uden opbakning fra kulturlivet. Følg historien om seksualitetens tvetydige rolle i filmen.   

Den danske pornoproduktion er en skygge af sig selv. Fra at have produceret internationalt berømte film laves der kun en håndfuld ekstremt billige "sommerhusfilm" om året. Hvad gik galt?

Atter engang er den opvoksende ungdom genstand for velment bekymring. Man taler om pornogenerationen eller Generation P. Er de unges opvækst belejret af skadelig pornografi? Er deres udvikling truet? Ifølge læge og seksualforsker Christian Graugaard er der ingen grund til panik.

Pornoen bliver listet ind i vores hverdagsliv ad bagdøren, mener forsker Anette Dina Sørensen og opfordrer til, at vi her i jubilæumsåret tager vores forståelse af frisind op til overvejelse.

Amatørpornografien florerer på nettet. Kunsthistoriker Rune Gade funderer over, hvad det vil sige at iscenesætte sig selv som sexet.

Verden vil bedrages, siger man. Her er tre eksempler på, at fiktion er blevet opfattet som virkelighed i tre forskellige perioder og tre forskellige medier.