Artikler I kategorien: Tema

Filminstruktøren Lotte Svendsen har skrevet en barndomsscene, som er surreel, men taget ud af virkeligheden. Bagefter forklarer hun, hvordan hun forsonede sig med sit barndomsrum.

Familieliv er stadig normen for, hvordan et voksent menneske skal leve. Men når dansk film skildrer familien, har det absolut ikke noget at gøre med, hvad der er almindeligt.

Kunsten at græde i kor er vellykket på sine egne præmisser, men er det en god filmatisering? Klaus Rifbjerg hæfter sig ved en skavank ved dansk film.

En personlig hilsen fra Lars von Trier

De totalitære regimer blev nedkæmpet, men nu er totalitarismen vendt tilbage og hærger verden iklædt den religiøse klædedragt. Torben Grodal skriver om konflikten mellem modernisering og religion.

Folk drager den ulogiske konklusion, at Da Vinci Mysteriet er løgn, mens bibelhistorierne er autentiske vidnesbyrd. Men alle fortællinger om Jesus er myter, skriver religionshistoriker Olav Hammer i anledning af filmatiseringen af Dan Browns roman.
 

Der er en del eksempler på tros- og lidelsesbilleder i filmhistorien. Men når filmen ikke i større udstrækning har haft brug for religionen, er det muligvis, fordi mediet selv tilfredsstiller lignende behov.

Jobs Bog fra Det Gamle Testamente spiller en central rolle i Anders Thomas Jensens komediesucces Adams æbler. Men hvilken? Filosof Peter Tudvad giver sit bud på en analyse.

Ekko har taget verdens største filmpsykopat, Dr. Hannibal ”the Cannibal” Lecter, med til psykiater Dorte Sestoft, der har interviewet hundredevis af psykisk syge kriminelle.

Uden den virkelige verdens seriemordere og bestialske psykopater ville filmlærredets værste skurke ikke være de samme.

I 1981 dræbte og spiste Issei Sagawa sin veninde. Det blev hans livs scoop og den essentielle byggesten i en provokerende kunstnerkarriere.

A Clockwork Orange fra 1971 er film historiens mest foruroligende psykopatportræt. Sex, vold og sang går op i en højere enhed. Klaus Rifbjerg har genset filmen og fundet den paradoksale varme i ultravoldsmanden Alex.

I midten af 70’erne greb de unge kameraet. Og for første gang kunne ungdommen kigge op på lærredet og genkende sig selv. Historien om en gylden, langhåret periode, der druknede i frisind og Hollywood.

For 30 år siden var Poul Nesgaard frontfiguren i en række anarkistiske ungdomsprogrammer, der revolutionerede tv-mediet. Hvad gik oprøret ud på, og var han en rød lejesvend?

Ungdomsfilmen har med storhedstiden i 70’erne og 80’erne fået en ikonisk status i dansk film. I dag forvaltes genren enten som folkekomedie eller pligtskyldig problemdebat. Måske kunne talenterne og pengene bruges bedre.

”Hvad med de to teenagere i dynejakker, der er ude på ballade i Fields?” At filmkonsulenter er fyldt med friske ungdomsideer, ved instruktøren Kaspar Munk en del om. Med Før og efter satser spillefilmsdebutanten på et opgør med en filmbranche, der i årevis har devalueret de unge.