Nyhed
09. nov. 2017
Kevin Spacey bliver fjernet fra film
Kevin Spacey spiller rollen som rigmanden J. Paul Getty, men nu skal han i ellevte time udskiftes med Christopher Plummer. Foto | Dariusz Wolski

Kevin Spacey bliver fjernet fra film

Efter anklager om seksuelle overgreb vælger instruktør Ridley Scott at klippe Kevin Spacey ud af All the Money in the World.

Af Nicki Bruun

Filmen står til at få amerikansk premiere allerede den 22. december – og dansk premiere den 25. januar – men nu skal der ske store ændringer i Ridley Scotts All the Money in the World.

Ifølge Deadline Hollywood har instruktøren og producenterne valgt at klippe Kevin Spacey ud af filmen.

Det sker efter den seneste tids bombardement af anklager om seksuelle overgreb, som den 58-årige skuespiller angivelig har begået over årtier. Blandt andet har en skuespiller fra serien Star Trek: Discovery, Anthony Rapp, været ude med anklager om, at Spacey opførte sig upassende over for ham, da Rapp var kun fjorten år.

Nu vil folkene bag All the Money in the World optage Kevin Spaceys scener på ny, denne gang med Christopher Plummer i rollen som den amerikanske forretningsmand J. Paul Getty.

En kort deadline
All the Money in the World
handler om kidnapningen af oliemilliardæren J. Paul Gettys barnebarn i 1973. Verdens på det tidspunkt efter sigende rigeste mand var ikke meget for at betale hans løsesum.

Filmen handler dog ikke så meget om Getty som hans sikkerhedsmand Fletcher Chase (Mark Wahlberg) og svigerdatter Gail Harris (Michelle Williams), der sammen prøver at redde den unge dreng.

Ifølge Deadline Hollywoods kilder er Wahlberg og Williams gået med til at få klaret de nye optagelser i en fart, så filmen efter planen kan holde sin amerikanske premieredato.

Kevin Spacey har en mindre rolle i filmen, og han var kun på optagelserne i otte til ti dage. Derfor tror Ridley Scott, at det kan lade sig gøre at lave de nye optagelser med Plummer i løbet af de næste par uger og indsætte dem i filmen før premieren.

All the Money in the World skulle have været vist på festivalen AFI Fest, men blev fjernet fra programmet, da historierne om Kevin Spacey startede.

Relevante artikler

Nyhed
04. nov. 2017
Netflix fyrer Kevin Spacey

Netflix fyrer Kevin Spacey

Serieanmeldelse
27. maj 2017
House of Cards – sæson 5

House of Cards – sæson 5

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!