Nyhed
20. aug. 2018
Kevin Spacey-film flopper fælt
Det er kun gået ned ad bakke for Kevin Spacey, siden han blev fyret som præsident i Netflix-serien House of Cards. Foto | Netflix

Kevin Spacey-film flopper fælt

Den succesfulde skuespiller er blevet persona non grata i filmindustrien og nu også af publikum efter flere anklager om seksuelle overgreb.

Af Daniel Emami Riis

Er Kevin Spaceys karriere slut?

I fredags havde Billionaire Boys Club med Kevin Spacey på rollelisten premiere i ti udvalgte biografer rundt om i USA.

Det var mildest talt ikke nogen succes.

På premieredagen solgte filmen i gennemsnit to billetter pr. biograf. Den sammenlagte indtjening var sølle 823 danske kroner, skriver The Hollywood Reporter. Det svarer til 0,00084 procent af filmens samlede budget på næsten 100 millioner kroner.

Det var ikke meget bedre dagen efter, hvor filmen skrabede yderligere 1.875 kroner sammen.

Distributørerne er gået stille med dørene forud for premieren. Der har ikke været megen reklame eller medieomtale om Billionaire Boys Club, som i sidste måned udkom på video on demand.

Distributørerne har dog udsendt en pressemeddelelse, hvor man forsøger at komme kritikken i forkøbet. 

”Når alt kommer til alt, håber vi, at publikum kan se bort fra beskyldningerne om en persons tvivlsomme fortid, så det ikke rammer hele holdet bag filmen,” lyder det. 

Seksuelle overgreb
I 2017 stod skuespilleren Anthony Rapp frem med beskyldninger mod Kevin Spacey om seksuelle overgreb. Rapp var fjorten år, da episoden fandt sted. Spacey undskyldte offentligt, men sagde samtidig, at han ikke kunne huske, at det var sket.

Siden da er flere stået frem med lignende beskyldninger, og Scotland Yard undersøger i øjeblikket seks anklager. 

Det gælder også en række personer fra holdet bag House of Cards. Det fik Netflix til at fyre den ellers populære Kevin Spacey, der spiller USA’s præsident Frank Underwood.

Ridley Scott valgte at redigere Spacey ud af All the Money in the World og genindspille hans scener med Christopher Plummer i stedet for. Det kostede over 65 millioner kroner.

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

En stjerne fødes i nyt Ekko
Nyhed
30. aug. 2018

En stjerne fødes i nyt Ekko

Da min kornmark blev Halmtorvet
sommerserie
23. aug. 2020

Da min kornmark blev Halmtorvet

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!