Nyhed
28. feb. 2011
Klovn største succes i tyve år

Klovn største succes i tyve år

”Befolkningen trænger altid til komik og særligt god komik,” siger filmekspert Peter Schepelern om Klovns succes.
Af Mattias Blicher

Klovn sælger rigtig mange billetter i de danske biografer og overskygger aktuelle komedier som Alle for én, Olsen Banden på de bonede gulve og Min søsters børn vælter Nordjylland.

Faktisk er Klovn med over 850.000 solgte biografbilletter den største danske biografsucces siden Krummerne, der havde premiere i 1991 og solgte 859.383.

Med al sandsynlighed vil Klovn også passere Krummerne, inden den bliver taget af plakaten i biograferne. Sker det, skal man helt tilbage til Op på fars hat fra 1985 for at finde en mere populær film.

Pinlighedskomik
”Klovn er en moderne, ironisk komedie. Den ligger inden for trenden med pinligheds-komik, og den har et skær af dokumentarisme,” forklarer filmlektor og Ekko-medredaktør Peter Schepelern.

Han henviser til komedier som Borat og Jackass, men understreger samtidig, at succesen langt fra er givet, hvis man følger i fodsporene på disse film.

”Billetsalget er fantastisk, og man må bare konstatere, at Klovn leverer god komik. Det er slet og ret det bedste, man kan få for pengene pt.,” siger han.

Folkekomedie stadig populær
Filmlektoren mener dog ikke, at Klovn har erstattet den klassiske folkekomedie, selv om film som Min søsters børn vælter Nordjylland og Olsen-banden på de bonede gulve er mere moderate succeser sammenlignet med Klovn.

”Tiden er ikke løbet fra den klassiske danske folkekomedie. Der er stadig et stort publikum til Min søsters børn- og Olsen-banden-serierne,” siger Peter Schepelern.



”Rasmus Heides aktuelle Alle for én tegner også til at blive en pæn succes. På to uger har den solgt 211.269 billetter, og den kan meget vel overgå hans hidtidigt største succes, Blå mænd fra 2008, der solgte 438.047.”

 

Top ti over billetsalg for danske film siden 1976

1. Olsen-banden ser rødt (1976): 1.201.281

2. Olsen-banden deruda’ (1977): 1.044.787

3. Olsen-banden går i krig (1978): 1.005.753

4. Op på fars hat (1985): 953.743

5. Olsen-banden overgiver sig aldrig (1979): 934.878

6. Midt om natten (1984): 922.923

7. Familien Gyldenkål sprænger banken (1976): 905.332

8. Far til fire i byen (1956): 877.328

9. Krummerne (1991): 859.383

10. Klovn (2010) (pr. 24/02/11): 850.201

Kilde: Det Danske Filminstitut

Relevante artikler

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!