Nyhed
12. feb. 2019
Mød dansk films nye dronning
May el-Toukhy slog igennem med debutfilmen Lang historie kort fra 2015, men er klar til at træde et trin op på dansk films rangstige med sin anmelderroste opfølger. Foto | Søren Rønholt

Snigpremiere: Mød dansk films nye dronning

Hun har overvældet de internationale kritikere, og nu viser May el-Toukhy Dronningen og besvarer spørgsmål fra et dansk publikum. Få billetter tilbage!

Af Claus Christensen og Nicki Bruun

Mandag 18. marts inviterer Filmmagasinet Ekko og Dagmar Teatret til snigpremiere på Dronningen, hvor Trine Dyrholm trods et lykkeligt ægteskab indleder en affære med sin teenage-stedsøn.

Få billetter tilbage!

Vi har den glæde, at instruktør May el-Toukhy kommer til snigpremieren. Hun vil efter visningen løfte sløret for sin tanke med filmen og besvare spørgsmål fra publikum.

”Hvis vi skal bevæge os fremad og skabe flere kvindelige hovedpersoner, så bliver vi nødt til at være modige og give dem en større kompleksitet,” fortæller instruktøren, der i 2015 debuterede med komedien Lang historie kort.

Overgår Bier og Scherfig
Ekkos anmelder Niels Jakob Kyhl Jørgensen kalder Dronningen for en nådesløs historie om liderlighed og fejhed. Og han spår May el-Toukhy en fremtid som dansk films nye instruktørdronning.

”Med Susanne Bier og Lone Scherfig travlt optaget i udlandet træder May el-Toukhy frem som dansk films største dramatiker. Hvis hun fortsætter i dette spor, overgår hun dem begge,” skriver Ekkos anmelder.

Dronningen af dansk skuespilkunst, Trine Dyrholm, bliver også rost til skyerne for sin præstation i filmen.

”Det er Dyrholms show, og hun giver den hele armen følelsesmæssigt og fysisk som en kvinde, der gør, hvad hun vil, fordi hun tror, at hun kan slippe af sted med det,” skriver The Hollywood Reporter.

Vi ser frem til at præsentere May el-Toukhy på scenen og Trine Dyrholm i sit livs rolle. Snigpremieren finder sted i Dagmar Teatret den 18. marts kl. 18.30.

Ekko-snigpremiere

Ekko inviterer til snigpremiere på May el-Toukhys Dronningen med Trine Dyrholm i hovedrollen.

Instruktøren svarer efter filmen på spørgsmål fra publikum.

Afholdes 18. marts kl. 18.30 i Dagmar Teatret i København.

Køb billet.

Trailer: Dronningen

Relevante artikler

Nyhed
03. feb. 2019
Danskere vinder på Sundance

Danskere vinder på Sundance

Nyhed
02. feb. 2019
Tredobbelt triumf for Dronningen

Tredobbelt triumf for Dronningen

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!