Nyhed
10. mar. 2008
Kontroversielle Korine er tilbage

Kontroversielle Korine er tilbage

Ekko har interviewet undergrundsexcentrikeren Harmony Korine, hvis samlede værker for tiden vises i Cinemateket.

Af Jacob Ludvigsen

Harmony Korine er et af amerikansk films sorte får med sine kontroversielle og kompromisløse film. Elsket af navnkyndige instruktører som Gus van Sant og Werner Herzog, hadet af den mere puritanske skare af amerikanske filmkritikere.

Med en serie på de fem film, der udgør hans samlede værker, sætter Cinemateket i denne måned fokus på den 35-årige enfant terrible. Ekkos Louise Højgaard Johansen har fanget ham til et stort interview.

"Jeg har altid syntes, at ufuldkomne film er mere interessante end værker, der er nydelige og perfekte," siger Harmony Korine.

Sex og stoffer
Korine skrev i 1995 det dystre manuskript til Larry Clarks Kids om en gruppe New York-teenageres skødesløse forhold til sex, stoffer og hinanden. I 1997 slog han for alvor sit navn fast på den amerikanske independent-scene med sin debut som instruktør, Gummo, der skildrer et trøstesløst white trash-miljø.

Korine vakte herhjemme opsigt, da han i 1999 lavede den sjette officielle dogmefilm, Julien Donkey-Boy. I 2002 kom Larry Clark og Edward Lachmans Ken Park - notorisk for dens eksplicitte sex-scener - som Korine år tilbage havde skrevet manuskript til.

Jagten på en guldfisk
Efter Julien Donkey-Boy fulgte imidlertid en lang periode med stofmisbrug og generel desillusion for den amerikanske undergrundsexcentriker.

"Til sidst begyndte jeg at hænge ud med en flok fiskere fra Peru, og jeg tilbragte seks måneder med dem i jagten på en særlig guldfisk," fortæller han til Ekko.

Sidste år fik Korine comeback med Mister Lonely, som har et dansk islæt: Den dansk-polske filmfotograf Marcel Zyskind har lavet billeder til filmen om en gruppe mennesker, der lever deres liv som kendis-lookalikes.

Man kan stadig nå at se alle de nævnte film i Cinemateket.

Relevante artikler

Interview
06. mar. 2008
Harmony Korine

Harmony Korine

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!