Kosmorama stopper som trykt magasin

Kosmorama er Danmarks ældste filmmagasin - grundlagt i 1954 af Det Danske Filmmuseums første direktør Ove Brusendorff, som opkaldte det efter den første danske biograf.

Siden undfangelsen har Kosmorama beskæftiget sig indgående med filmkunst og -kultur. Det blev oprindelig grundlagt som en reaktion på en dagspresse, der sjoflede filmstoffet og spiste læserne af med kulørte ugebladshistorier.

Men til vinter er det slut med tidsskriftet, der udgives af Det Danske Filminstitut i samarbejde med Film- og medievidenskab på Københavns Universitet - i hvert fald som trykt magasin.

Det hæderkronede tidsskrift føler sig tvunget til at søge over på andre platforme, da abonnementsbasen er blevet så lille, at produktionen af et trykt magasin ikke længere kan forsvares.

Digital genfødsel
Lige nu har Kosmorama kun 20-25 private abonnenter, mens godt 100 biblioteker og institutioner abonnerer. I slutningen af 90’erne skar Kosmorama ned på antallet af publikationer, så de kun udkom to gange årligt, og nu vil tidsskriftet altså forsøge at finde nyt liv på nettet.

”Vi vil tænke os godt om og undersøge, om vi kan genføde Kosmorama i en ny tidsalder på nettet, gratis og tilgængeligt for alle, der søger seriøst indhold om film,” udtaler Lene Halvor Pedersen, Filminstituttets områdechef for Museum & Cinematek, på instituttets egen hjemmeside.

Og over for Ekko uddyber hun:

”Det er helt afgørende at være til stede dér, hvor brugerne er. Lektorer, studerende og helt almindelige mennesker starter deres søgning på Google, og for nogle slutter den også dér. Fordi man bliver tilfredsstillet, men også fordi det er den lette vej.”

Bred formidling
— Er det ikke et skråplan at vænne folk til, at ”seriøst indhold om film” er gratis?

”Jeg synes ikke, at der er nogen sammenhæng mellem betaling på den ene side og indholdstyper på nettet på den anden side. Der er mange gode eksempler på, at der er seriøst indhold, som er gratis, fordi man ønsker at formidle til så mange som muligt.”

— Kan det ikke opfattes som konkurrenceforvridende, for eksempel i forhold til aviser og magasiner?

”Jeg forestiller mig ikke, at det digitaliserede Kosmorama skal være avisjournalistik eller magasinlignende. Nu påbegynder vi et konceptarbejde, men der skal også i det nye Kosmorama være et fokus på forskning.”

Til vinter udkommer Kosmorama nummer 248, der sætter fokus på tv-serier. Derefter er det slut med papir og tryksværte.