Ugens streaming
03. nov. 2017
Kostumedrama
Den fallerede adelsmand Barry Lyndon (Ryan O’Neal) sidder nedsunket i en stol (tv.) mod slutningen af endnu en fest i Stanley Kubricks mesterværk. Foto | Keith Hamshere

Ugens streaming: Kostumedrama

Overdådig udsmykning og skønne skandaler stjæler vores opmærksomhed, når vi i denne uge anbefaler fem kostumedramaer.

Af David Madsen og Kjartan Hansen

Skønhed er dragende. Men bag den pæne facade lurer konflikterne. Det er det, som kostumedramaer er allerbedst til at vise.

Vores optagethed med de rigt dekorerede dragter fra fortiden strækker sig hele vejen igennem filmhistorien, og historiske dramaer flyder ofte over i stiliserede billeder af mænd i uniform og kvinder iført korset og med opsat hår.

Det er vores adgang til overdådige slotte, hvor magtfulde mennesker smeder rænker mod hinanden. Ligesom i Stephen Frears Victoria & Abdul, der har dansk biografpremiere den 2. november.

Derfor har vi i denne uges streaming-anbefaling valgt fem film og serier, som kredser omkring de flotte kostumer.

The Handmaiden

Chan-wook Park begyndte i 2003 den sydkoreanske filmindustris nybølge med Oldboy og viser med The Handmaiden endnu en gang, at han er en af vore tids bedste instruktører.

Filmenforegår i 1930’ernes Korea under den japanske besættelse.

Det er en smuk, men nervepirrende fortælling om trekantsdramaet mellem den japanske grevinde Hideko, den sydkoreanske tyv og tjenerinde Sook-He og charlatanen Grev Fujiwara. Fotografen Chung-hoon Chung, som også har arbejdet på Oldboy og It fra 2017 fanger skønheden i de sydkoreanske vista samt de ømme blikke og hede sexscener mellem Hideko og Sook-He. 

Lejes på Filmperler.


Versailles

300 år før opfindelsen af reality-tv samlede Kong Ludvig XIV den franske adel under ét tag på slottet i Versailles. Her tjente de deres konge som rådgivere og hofdamer langt væk fra pøblen i Paris.

Men dramaet er uundgåeligt i tv-serien, når alle kæmper om kongens gunst og rygter opstår om forskellige adeliges udskejelser på kryds og tværs af hinanden.

Kongen er selv trængt op i en krog af krigserklæringer, politisk modstand og affæren med sin homoseksuelle brors kone. Samtidig skal han opretholde glansbilledet af sig selv som enevældig konge af Frankrig ved guds nåde.

Streames på C More.

 

 

En kongelig affære

Nikolaj Arcel viser København fra byens bedste side med skønne billeder fra Christiansborg. Dronning Caroline Mathilde (Alicia Vikander), spændt ind i korset og brede rokoko-kjoler, sniger sig igennem skjulte korridorer i nattens mulm og mørke for at mødes med sin hemmelige elsker, livlægen Struensee (Mads Mikkelsen).

Den intrigante danske adel ført an af enkedronning Juliane Marie (Trine Dyrholm) ligger på lur som et rovdyr. De vil ikke have, at en tysk plebejer har så meget magt, som Struensee får ved at agere som den gale konges læge og rådgiver.

Da rygter om affæren mellem ham og dronningen slipper ud, har Juliane Marie et magtfuldt våben til at vælte den fremmede rådgiver af pinden.

Streames på Netflix.

 

Carol

Carol finder sted i 50’ernes New York, hvor hustruen Carol lever i et ulykkeligt forhold med sin mand Harge.

Hendes hverdag væltes dog omkuld, da hun møder den unge Therese. De to kvinder forelsker sig i hinanden, et umuligt forhold i en tid, hvor homoseksualitet ikke var accepteret.

Det er kemien mellem den altid uovertrufne Cate Blanchett og Rooney Mara, som driver filmen. Samtidig fanger instruktør Todd Haynes tidens påklædning og juletidens smukke, spraglede dekorationer. En stærk kontrast til de to kvinders ulykkelige situation. 

Streames på Filmstriben og Viaplay.

 

 

Barry Lyndon

Få instruktører gennem tiden har haft et så eminent øje for smukke billeder som Stanley Kubrick. Og blandt alle sine mesterværker er Barry Lyndon måske hans flotteste.

Det storslåede kostumedrama følger snydetampen, soldaten, familiefaren og gambleren Barry Lyndons storhed og fald i Europas adel i det 18. århundrede.

Filmens højdepunkt er fremvisningen af tidens vanvittige krigsscener, hvor soldater og generaler som hovedløse høns går mod fjenden i en byge af bly fra geværer og kanoner.

Streames på Filmstriben.

Ugens streaming

Hver uge giver Ekko fem bud på, hvad du skal streame.

Vi anbefaler både film og tv-serier.

Denne uge fokuserer vi på kostumedramaer.

Relevante artikler

Biografanmeldelse
09. mar. 2016
Carol

Carol

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Det mørke tårn bliver udskudt
Nyhed
04. nov. 2016

Det mørke tårn bliver udskudt

”Jeg er stadig lavet af teflon”
Interview
06. juni 2013

”Jeg er stadig lavet af teflon”

Homeland den store Emmy-vinder
Nyhed
24. sep. 2012

Homeland den store Emmy-vinder

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!