Nyhed
10. apr. 2018
Krimiserie skaber falsk avisforside
Natalie Madueño og Kenneth M. Christensen spiller henholdsvis psykolog og kriminalefterforsker i Den som dræber, der har fået en ny sæson med Viaplay og TV3 som afsender. Foto | Viaplay

Krimiserie skaber falsk avisforside

BT er kommet til at udsende en falsk avis, der skulle have været en rekvisit i Viaplays genoplivning af krimiserien Den som dræber.

Af Nicki Bruun

En række avislæsere i Vestdanmark har givetvis fået kaffen galt i halsen, da de her til morgen fik BT ind gennem brevsprækken.

På forsiden var nemlig et billede af en ung kvinde med den tilhørende overskrift: ”Nu får hun endelig fred.”

Men kvinden, der ifølge forsiden forsvandt sporløst for ti år siden, er ikke virkelig. Avisen er blot en rekvisit i krimiserien Den som dræber, der netop er blevet genoplivet af Viaplay. Serien fik oprindelig kun én sæson på TV 2, hvor Laura Bach og Jakob Cedergren spillede hovedrollerne.

”En produktionsmæssig brøler,” skriver BT selv som årsagen til, at den falske avis er kommet i omløb i Vestdanmark.

I anden sæson af Den som dræber har politiet fundet et ti år gammelt lig af en forsvundet pige, og det skriver aviser som BT selvsagt om.

Blodig tortur
Første sæson af Den som dræber fik kritik for at vise sadistisk tortur og blodig vold i bedste sendetid. Siden blev der lavet et amerikansk remake af serien, som dog også kun overlevede en enkelt sæson.

Ifølge Viaplay vil anden sæson af serien, der kommer eksklusivt på TV3 og Viaplay i starten af 2019, være et mere karakterdrevet drama, hvor hovedpersonerne under jagten på en seriemorder kommer på en mørk rejse ind i sindet.

I den nye ombæring spilles hovedrollerne af to talenter kendt fra DR-serier.

Kenneth M. Christensen slog igennem som Signes håndboldkæreste i Arvingerne, mens Natalie Madueño fik sit tv-gennembrud som advokaten Claudia i Bedrag. De spiller henholdsvis efterforsker og psykolog, der forsøger at opklare sagen om to unge pigers forsvinden.

Den som dræber bliver produceret af Miso Film i otte afsnit. Hovedforfatteren er Ina Bruhn, som har erfaring fra serierne Dicte og Norskov, mens instruktøren er Carsten Myllerup, der har stået bag en lang række tv-serier og gyserfilmen Midsommer.

Relevante artikler

Analyse
30. juni 2015
Hvorfor flopper serie-remakes i USA?

Hvorfor flopper serie-remakes i USA?

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

En stjerne fødes i nyt Ekko
Nyhed
30. aug. 2018

En stjerne fødes i nyt Ekko

Da min kornmark blev Halmtorvet
sommerserie
23. aug. 2020

Da min kornmark blev Halmtorvet

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!