Nyhed
17. mar. 2021
Kritikere vil have sorte medlemmer med
Ved årets Golden Globe-uddeling gik tre HFPA-medlemmer på scenen for at forsikre, at man tager kritik af foreningens mangel på sorte journalister seriøst. Foto | NBC

Kritikere vil have sorte medlemmer med

Foreningen bag prisuddelingen Golden Globe har efter kritik om mangel på ikke-hvide journalister vedtaget at optage mindst tretten procent sorte medlemmer.

Af Nicki Bruun

En skandale rystede Hollywood kort før årets Golden Globe-uddeling.

Kritikersammenslutning HFPA (Hollywood Foreign Press Association) – der afholder prisfesten – blev i en stor artikelserie af avisen Los Angeles Times hængt ud for blandt andet korruption og bestikkelse.

Men det var afsløringen af, at der blandt foreningens i skrivende stund 87 medlemmer ikke var en eneste sort person, der for alvor skabte overskrifter.

Nu har HFPA meldt mere detaljeret ud, hvordan man vil håndtere kritikken.

Det bliver ved at give flere mennesker medlemskab i den eftertragtede forening, der får eftertragtede interviews med de store Hollywood-stjerner. I foreningen sidder Ekkos skribent Tina Jøhnk Christensen, som er bosat i Los Angeles.

”For at vise vores engagement har bestyrelsen enstemmigt vedtaget en plan om at forøge vores medlemstal til mindst 100 mennesker i år. Det er med et krav om, at mindst tretten procent af medlemmerne er sorte journalister,” lyder det i en pressemeddelelse fra HFPA.

Procentsatsen er ikke tilfældig. Den afspejler andelen af den sorte befolkning i USA.

Flere kvinder end mænd
Udmeldingen fra HFPA kommer i kølvandet på et stort pres fra aktørerne i den amerikanske filmbranche.

I mandags sendte en gruppe af over 100 af verdens største PR-bureauer – som står for kontakten mellem medier og de berømte filmskabere – et samlet brev, hvor de opfordrede kritikerforeningen til at foretage store ændringer i organisationen snarest muligt.

”Vi vil ikke bede vores klienter om at deltage i HFPA-arrangementer eller interviews, mens vi venter på udførlige planer og en tidshorisont for jeres grundlæggende forandring,” står der i brevet.

Dermed blev medlemmerne i HFPA truet på deres levebrød, og reaktionen kom kort tid efter.

I sin pressemeddelelse fremhæver sammenslutningen, at 35 procent af deres medlemmer kommer fra lande uden for Europa, mens der er flere kvinder end mænd i foreningen.

Endelig vil HFPA også afholde kurser om diversitet og inklusion for deres medlemmer, som der i løbet af 2021 altså kommer til at være flere af.

Relevante artikler

Nyhed
22. feb. 2021
Ballade i Golden Globe-forening

Ballade i Golden Globe-forening

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

En stjerne fødes i nyt Ekko
Nyhed
30. aug. 2018

En stjerne fødes i nyt Ekko

Da min kornmark blev Halmtorvet
sommerserie
23. aug. 2020

Da min kornmark blev Halmtorvet

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!